Oxte

The Old Danish word Oxte can mean:

• no. ? sild f otting, tisk ; ortte, grin fierdeparthen aff em otthing (1580). Kbhvns. Dipl, IV. 646. Vistnok kun en forkortelse for øtting, der sst, skrives ortting (se u, otting). Ortsjuge (-syge), no. drejesyge; patagus, svimmelse, svimmelsoi, int- movibus: ortsyge. Colding, Etymol, 890: Motb. Smlgn, [hre, Gloss: ortas; isl orar (?) samt sjuge ndf. — Ørug, se rug. — Orve(orr(igje), go. få nok, uøjes; ther ower lodb ban them alle ure och nøwe och tackith hwer anuer woth ath (1514). Nielsen, Tinysv. 79.6: lucere, inde at orre, thi de, sum ere opliuste vdi gud. lade sig orrie oc:o nøye, med Jen deel, gud dennem monne giffve, Wandal, Catal. 22". — især i If.; om hand icke vilde orffuis oc nøigis mett denvom (1571). Rosenv., G1.D. IV. 177; fange saadanne gissel for sig, at hannem orfitis met. Hvitf. V. 175; ieke skulle ville orgis med den udleg, som sket vor. Secher, Rottertings D. (1595-1504). 415; om nogen af parterne icke ville med byetings domb orriges. sat. (1005-14). 106. Smlgn. Lund: orvæs; isl. ærinn. 'Os ivoB), no. saft, særlig plante- soft; fænikæl root stampæth oc osæn blændæth. mæth hunogh. Heur. Har- tvpestr. 66: tac raphani os oe drick hævnæ. Arnemagn. Hdskr. or. 187. 49-16-13; Le(seovt.I, till: beder; Br288,5 (se ovf. u. besulen); Mandev. Rejse. 88.0; Gl. d. Bib. 2.Msb. 30.4; welligo, ooså som by drawe aff wrter. Vocab. 1514; stød osen af hende oc stryg hannem i nesborene. Chr. Ped- ersen, Lægeb. 5; tag osen aff den smaa vedbende oc blende hannem. sst.9'), 6 (se ovt. MIL. 196 a, +7), 337; PsalmebD. 1170; smor af oossen paa pannen. Smith, Urtegaard, 1546. 2" (— semmes Lægeb. VI. 2); sammes Lægeb, IL 19 (se ovf. HL 1962.14); I. 146; torne som. voxe end uu vdi huer andre oc halfue deris beste oess i dem. Nah. li (1550); det er en eniste deylig smuck vess ve vedske. Tidemaud. Post. I. 110; »»stød det i en morter ov wok det vess igennem en klede. Christensen, Bog om Sjugdorome. 65; vesset. sxt.; oesen aff ruder. sst.79; — cremor, vooss, velding. Colding, Erymol. 259; ppressuru, voes eller safft, s»t. 987, 1261 (u. succus); Nucl, latinit, 210: (sst. 1797: ovos, vovs); suceus, ves (alias voes). Poutopp., Gramm. 157. Som dev vil ses, er klende, men fk. bliver ulm. (saledes hos Pontopp. anf. st.); det er sudnu alm. brugt i egnen om Roskilde som ik. Smlgn. Stderwall: os samt hark-, malurt-, morbær-, mærke-, natskade-, ;nældevs ovf. og rudeos udf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛋᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.