Owlyn

The Old Danish word Owlyn can mean:

• t. obervewehr samt overværge og gevær ndf. Overgive. z0. 1) give i ens magt, give til: ofisergiff meg icke thenom, som giøre meg wrett. Ps. 119.im (Fr. Vormords.: Chr. Pedersen og lgd. øvers.: gif mig ey vader); trado, tooffuersitfuer, antvorder slet hen. Col-ding, Etymol. 324: Steph., No- menel. II; 1382: Nul. latinit. 285. — 2) lade fare, forlade, slippe; hwa som hær taghær een hwsfrø oe hawær en ænnæn annæn stæth..... tha scal han owærgiwæ thæn systæ. Uviv. Jub. Samt. Bland. I. 159; ville wi icke offuer gillue ether, men følge eder for den streuge dum. Chr. Pedersen. I. 32; ther san wor y allmode forlat aff syne, at hans himmel- .scke fader siwntis oc at forladhe han- nom oc offuergiffte. P, Eliesen. 48: ] offuersiff foleken, at the bortgaa. Math. 14.5 (1524; Chr. Pedersen: gif offuer; 1550: lad fra dig); ifuersiffuer oe forlader denne frelsere. Tidemand, Sjæl. Urtoud. v3'; nødis ve manden at offuersitfge sine gode stalbrødre. Herm. Weigere. 196; — valfue de offuer land oc rige vv fore strax aff sted. Chr. Pedersen. I, 71. — 3) opgive, høre op med; han wildæ jogelund owærsiwæ sin tard. n.D. Mac. V. 180: monghæ. hwilke som soghe hanvom fores gømen sadhenæ, vwergalfwe theres gernynghe. Gl. D. enBib. 315; owergiffwendhe Hodens wey, sst.; — embitszmen undertasne, uden the offuergitfue heres emberheoc gilde (1495). Ruseuv., G1 L. V. 214; / misMod, vonfit. 10; som haffue stedsse wdødelig anind til deriss jetin vristen oe ey ville oftnergitfueu aff deris bierter. Chr.Pederseu.1, 19,66; Psalmebdh, 1.70; (1530). D. Mas. [1 116: Tav- sen. 115; undertiden trøster, under- tiden skiender paa hinde. iudtil saa lenge hun omsider ofuergaf graad, ; Grundtv., Folkev. I. 42: (1559). Kbhvus. Dipl. VI. 133: dersom maud icke lader aff ve offuergiffnervitterlige synder. Tidemand, Post. L 9v, IL. 137; der hand vaor kommentil skiels alder, offuergaff hand bogen. Hvitf. VIL 6; B. Tott. Il 142; om hun hanndverket furtsetter, men over giver hun huandverket. Kandestøl- erlagsart. 1/5 1685. art. 21; — hailuer du vanbrugt saadant skarn ber til, gilf detoffuer, Pallad.,Vi»itatsb.931133 — også opgive håbet om; alle Jdoc-res kunde haunem ev hielpe, de haffde hannem alle offgergiffnit plat. Herm. Weigere, 223. — +) tilgive, etter-wgive; saa tog ier Giyreth wthi myn arm oc offuergaft al brødæ ve harm. Rimkr. f3'; hafve wy ofvergifvet, hues faldzmaal, som the edhers med- borgere ære fallen till osz (1930). Kbhvns. Dipl. IL 235; thenn op- børsell, som theratf upbaaridt er, vffuer- aff true Elline for vor bøns skvldte (1540). Rosenv., Gl. D. II. 129; offuergattue Je paa hegge sider. huad> skade der vuar skved. Hvitt, IL. 260;nu er tid, du straffen overgiver, Ovid v. Bredal. 69 (jvfr. I. tiniat ut poenas, Metamorph. ÅL 735). — 5) kaste op; thet menviske, som mawen er kold, och ther offgergiffter syn madh oe kaster op syn drick. Thott's Saml. or. 249. 3. Jyfr. give op 8) vvl. — 8) give sig, forskyde six; kirkenn, som haffde vifter giffnenn sig ul dennd»eene side (1621). D. Saml. L 28 7) tm. 1) tøjlesløs, ryggesløs; Tavsen. 111; (1933). n. D. Mu, IL. 209: Tidemand, Jerusal, Forst. 06: Gud aff sin Jangmodigheu seerd støndom noget lenge igiennem lingre med nogre offuergiffne Guds tiende oc foraetere, Tuvsen. Jesu passies hist. 39Y: som ere sam ulfueruiffnededere. Ps. 39.5 (1550, 1847): Chr. Pedersen. V. 507.17 (se ovt. u. for tvilet a)); de Sodowmiter, som haffile verit fortuilede, vtfnersifine skulcke, Tidemand. Post. I. 8'; es vitver- siffit menniske (1565). Khist, Saml. II. 314; Vedel, Saxo, 325 (se ovf. III. 1]3.æ2); en olfuerøitinen oc for-tuilet herremand, som giorde fattige ve rige stort hoffmod oc olfuerlast. Hvitf. V. 221; illex, olluersiffuen, suder skøtter huereken low »eh ræt. Colding, Etymol. 841; Nuel l2- ' tinit. 047: (1867). Kbhvn. Dipl. V. 779; P. Syv. It. 232. — Som bio., overvættes; naar hand icke war olfxersifiwen fuld. Jammersm. 216; oversiven fuld, M th. Jvfr. Brem. Wb. Il. 504: avergeven, ber die maassen, sebr. Smlgn. Soderwall: ivirgiva; Scb. u. L.: overgeven samt sive over ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᛚᛦᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.