Øverste

The Old Danish word Øverste can mean:

• no. (sv &fverste) overordnet, be- falingsmand; at jeg komme icke vdi skade hoss bispen min øffuerste, HWR 118 (= nt min overste. Schråders udg v 2794); — tilbød dem en offuerste,= huilcken de vilde begære. VAS 29 (=1 ducem. Sax I. 79); huer øffuerste for it fendle knechte. Hvf VIII. 835; forordnet til hans may. hofmarskalek oc der hoss antagen for rigens øffuerste. P Mortenssøn, Ligpr o St Maltessøn vå'; (1615). NAM IL. 165; Etym 881 (u. imperator); S, som var øfverste ofver lif-garden. BT" e2%; krigshær uden øverste er som Jegem uden sjel. PSO I. 287. — fit.; hans brødre leuit- ernis øffuerste. 2 Kr 359 (1550, 1647); — effuerste, capiteiner oc høffuitsmend seulle haffue the andre øffuerstis, capi- teiner oc høffuitsmends cleder (1536). DM V. 388 (af udg opfattet som to); 1 Makk 36 (ovf. III. 788 ass; Luther: obersten); hand haffde ihielslaget 12 norske øffuerste oc førster. Hvf I. 13; — ville vi holde tvende øverster en udi4 Jydland og en udi Skaane, som skulle være øverster over det forn[ævnte] krigsfolk (1615). NM II. 162; capi- teiner, ritmestere oc øfverster. ComD $ 697; (1670). GhA II. 189; ritmestere oc andre øfverster. RFIX 80; — wor amiral, offuerste, høffuitgmend. OhrTIL Hist II. 258. På fi. st. mulig om den bestemte grad (oberst), således: for en lieutenant at blive capteen oc eenapteen at blive øverst. Holb, Melampe A1, $ 1. Jf overst. — Jf felt-, krigs-, stridso.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚠᚽᚱᛋᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.