Overskærersvend

The Old Danish word Overskærersvend can mean:

• no. svend hos en vverskærer; olfuerschierer- : suennene her udj. vaar kjubsted Kiøh- ;enhatfn (1624). Kbhvos. Dipl HU. 767. Oversiag. no. 1) det øverste tværtræ i en durkarm, karnis; i ssporte ophøyer eders offuerslag, Ps. 24.» (1607, 1647); havd maalte vasben- ;huset hvss porten oc vistandendis offuerslag. Ezechicl. 40. (i rv. huel- ning) (160. 1847); der vaar een maade paa ofifuerslagen paa baade siver. sst. 400. Jvir. dørslag ovf. — 2) tæppe, forhæng; 1 gyldenæ styekæ siill ett offuer slaw 11326). D. Mag. 4.R. I1.5; ett sprangett offwerslag (1034). sst. I11; et rødt og gult urvaskes overslag ved døren (1819). Brasch, Vemme- tofte. L 199. — 3) vislag (forbind- ing); overslag (hos læger), iberschlag, umschlag. v. Aphelen, Ordu. I 489b. ; le— 4) jærnet, der holder ham- melen til vognstangen. Moth. ' oeSmign. Sch. u. L.: øverslach. — Øver- slå (overslage;, zo. 1) slå over, kaste over: circumobruo, at over- sorslaa og bedække. Steph., Nomenel, IL 209; Nuel latinit. 1519 (u. ob- ruo); naar fugle-iengeren hafver stillet rugle-fengeriet, Ja ofverslaar hand dem VII. med gam. Comenius, Npladneør. $ 428; vuysam offverslaner hand ' med garnet fulene, sammes Orbis pict 192. — 2) oversla, over- stænke: min datter var vverslagen medr : øl baade paa hoved vy liv (1509). K bist. Saml. VIIL 383: perfundo, offuerøser, offuerslaner. Coldinzu, Etymol. 495; Steph., Nomenc). il27: Nucl Iatinit. 504; see siv for,at hand icke ofverslager nogens klæder med saad. Er. Ruterod., OmHavisk hed, 33; vandet drucket oc vdev tiloffverslaget. n. M. Albørs. Læge. 277; bølgerne og vind, pan skibet satte ind, dem monne overslas. Kingo, Psalmeb. 271. — 3) beklæde, be- trække: Vedel, Saxo. 108 (30 ovt, u. dræt 0); allene offuerslagis med evHamsk klæde (1648). Rosenv., Gl.r D.IV.438. — 4) overveje, under-m søge; gode mendt som thet waslle och offuerslae skulle, huorvidt ther bøer att skorthis i skouff och marck (1574). Rosenv., GL D. [M. 252: for-standige skritfuere mutthe hans reyn- skap i gode mendtz nerwærillse offuer- sla (1098). s<t. IV. 376; Vedel, Sax. ført. 30; møtte de højlærde och offner-loge nogle visse styeker. Colding, Kirkehist. hbhh2; dernest komme oe bisperne oc offmersloge bua saa gjort och taldt vaar. sst.; nasr mand ret olfuer staar oc sammenligner de «anske oe fremmede antiquiteter. Ly- schand. D3; rationes seeum deputat,; hand holder reguskaif tor sig self offuerslaar sine sager. Coldiug, Ety- mol. 1019; sagen bleff ofverslagen ocL. w paakiendt, P. Resen. 164. — 5) be regne, gøre overslag; vilde min fader vd at marcken san oc vilde sin skur ræt offuer slaa. Herm. Weigere, 103; (1385). n.D. Mag. I. 142: sum-de aarlige til søes olfueruettis bytte, som tegnis at haffue verit vifuerslaet belvbet sig et aar mere eud allerigens testers vv læners indkomst. Ly- sehand, 473; alle bletf offerslaget oeegnet udi zemeene soldater. Hiuriny. Lejres Politi n3; hønder-tolck ofverslaar i degere. dussin. læster, tylter, skovker, Comenius, Opladue Dør. $ 730; og som mand oversloeg, til tvende tonder guld den save sig bedrog. Bordiny, I 181: mand skal overslus og der efter rette sin næring, D. Syv. I. 205: puto, giør regnskabslør overslag, overslaner, gjør over- ;reiuning, Nucl. latinit. 1406. — også regne, værdsætte; at maud ringe aemtiny ieke alt for meget stafferer oe berømmelige iivg alt for slæt olfverslser, S. Povelsøn. 18, Smlyn, stverslå; Seh.n, D.: uverslan,Øverslæbe, un, drage over; ob- duco, ullrslebe, atirteje. Coldiny, Ety- wool. 336. Smlen, t. iiberscbleiten.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᛋᚴᛅᚱᚽᚱᛋᚠᚽᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.