Overmådig

The Old Danish word Overmådig can mean:

• to. L) megel stor, meget stærk; viffuer hun offnermaadiu, lystig oc sod fruct aff sig, n. Hemmings søn, Om Ecteskab. 209; suadaune hastige ve ofvermaadige rørelser. N, soM. Aalborg, Lægeb, 73; en oiluer-adig storm. t. Brahe, Dagbog, 190; aff stort oc offtermaudigt hoffmvd, P,r- ; Resen. 90. — 2) for stør. over- dreven, overdådig; offuermaadige prang met kleder oc andet, Pallad,, osedjævel. e1; Colding, Ety- mol. 496 (se uvf. FI, 404 h.s4) ; hand har givet sig en overmaudig frihed, Vid. Selsk.Skr. 1.37; IV. 147,— 3) selv- radig, anmassende; mann haffwer tormiddelst theris store magtt ov wold, anhavg oc egen offwormaadig fortectb ivke kunde komme tik nogett koning- lige regimentt (1586). Rosenv., Gl1. IV. 167. Smlyo. Sch. u. L.: overmatich samt mådig ovf. — Som bio. 1) ;i bet. 1); er skipperen da saa offuer madize vred (1545). n.D, Mu g. I. 270 (= nt. de meister is auermodsch. D. ; Mag. V. 236); den almectige Gud halfuer bevist menniskens slect en olfuermadlig stor velgierning, Bib. 1550. fort. 3; (1592). Jydske Saml. V.75; som døde ere aff tor ofvermglæde, n. M. Aulburg. Læyeb, 73; en offuermaadig ov meget skiøn, krafftig bitter-vijn at sette. Wolff, Diarium. 11.60.— 2) i bet. 2); som vaar uffuer- maadig klæd oe statlig vdpudtzet. Skonning, Hed. Philos. 335; hvorden ene stand, som er offverveldig, tager sig myndighed til offver den anden, leggis icke saa meget den til efftertale, som offvermadig dritiver dsit verek, men vfirigheden. Hisring,Lejres Politi. d8'; vær icke suor- muleude, icke helder ofvermaudigen glad. Comenius, Opladne Dør, $ 915.Overmægtig(e), se u. overmagt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᛘᚮᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.