Overløbe

The Old Danish word Overløbe can mean:

• go.
• 1) strømme over: maa vel srem- mes i aanden ov lade syne offuerløbe. Medelfar. Ligpræd, over Christ.so Friis, b3; da ved hand den at obne med sit næb, at blodet offuerløber sine - voger. Skonning, Hed. Philos, 8885 den (2: Nilen) offuerløber oc vedsker det gantske Æuypti land, Buntivy, Ttinerariur. 1627. 1.68: (1647). Aii- hertz, Aktstk, om århus, [I 87: vGud min tunge. att den icke aff v-taal- >modighed offuerløb, bewarte. Jam mersm. 05; —
• 2) løbe over; traus- volo, otfuertlytiuer, oifuertarer, vifmerløber. Coldiuy, Etymvl, 1470, 287 : f(u. pervurro); Stepl. Nomencl. IL. 1398, 1010; Nucl. latinit. 2114. —også overskride; sol medium orbem mhausit (jfr. Virgil, Georg. IV. 426), i. e. tenuit vel emensus est, offuer-lubet eller betaget. Colding, Ety- mol.556.—
• 3) gå over til fjenden; nogle af de tydske, som i forgangen ; sommer overløb paa Øeland fra kong. muj. til Svensken (1612). n. D. Mau. HL 36; vil nogen vffverløbe tra en Hendeul havs sende. Hiørins, Lejres LiPoliti. g3. —
• 4) overfalde, løbeoøverfuse, ulejlige; huv older- mand eller stoelsbroder over løpper , med vrede (1480). Khhvns, Dipl. IL ;111; (1484). Roseov., GL. V.557; offuerløber han thenom mett ett heme- ligt spuit. P. Eliesen. 193: wij thit och offte offuerløbis bode af skips præster och andre (1578). Rwrdam, Kirkel. II. 290; om de fremmede ieke vilde, da vilde de met all maet først offuerløbe dem. Colding, Kirkehist. :hhd. — 5) blive, være til overs; wilde Guth, at nozot ower lupæ aff thæn jngæld (1407). Mod. 0. Peters. 319; (1483). Geh. Ark. Årsb. IL. 52; then deell, som vifwerløpp aff aseneth (1488). Brandt. 236,29; hwat somjæn skalworde ællær owerløbæ. 2Mxh. 19.25 (G1 D. Bib., 1550; 1607: offøer bliffuer); Chr. Pedersen, HE 111, 1633 4bleffue alle mette, san der løff meget vdoffuer. sst. I 310; (1522). Rosenv., GL LIV. 35; lørde de pendingene til kongen, som offuer løbe, 2 Krun.?4.i: (1550, 1607: 1647: ofverblefve);konghen haffwer sielif so moget at ;gøre, at hannom løber icke mvget offwer (1524). Allen, Aktstk. 195. Smlgn. sl. 0. hlaupa yfir. — 8) overgå; mine iald de er saa mange, at de ,,overlube kand. stierners tal og havets vand. Kingo, Psalmeb. 431; gælden overløber midlerne. Moth. — 7) gen- nemgå, gennemse; ivg, som hawer owerlopen all thing, pofau hver alære smittul oe vansketul H. Susw. 55,5:-æ; euangelisterne olfuerløbe hansbarndom entoldelig. Tavsen, Post. vinterd. 73: wi faa ovsaa af devne- historie stor irøst oc husualelse, der-aare ville wi den gierne vifnerlube.Pallad, S.Ped, Skib. e8'; de iekou haffue offnerløbet krønicken, oc dragenen sum der aff. Vedel. Saxo. fort. 18; om ieg alle ting med vjn end , ofverløb. Terkelsen, Adam og Eva. 25. Smlgn.Såderwall: ivirlopa; Seh. u. L.: overlopen (ngså i Det. 4)) samtløbe ovf. — Øverløbelse, no. ut noget; flyder over, trænger nd; diarrhæa,som formedelst galdens offverlubelse — fornarsaget stor u-roe. L. Jucvbsun,ypr. o. Jørg. Brule. 69.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᛚᚯᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.