Overile

The Old Danish word Overile can mean:

• so.
• 1) pludselig over falde; ij thend smug offuirillte de min broder altt med. ferst folek (1586). D. Mag. 3 R. II. 84; Vedel, Saxo. 249;skulle the jeke hellder saa strax offuer- iile nogen med thend. vbluelige kraff (1577). Kbhvns, Dipl. 1.466; Ranch. 94; (1595). Bosenv., (1). D. LV. 450; det land, som ligger ved stranden, vaar it vdørek, thi den ble altid ,offuerjlet. af hedningene. Hvitf. I. un?; (1812). n. D. Mag, II. 34; hold en staudende strid, huorudi hun bleft olfueriled ve nedlagd. Lysvhaud. 64; offueriles de aff denne siuge. These» de hasione. 24; at hand aff sin otfverhengende ulveke saaledis ufor- varende skulde otfveriles.Urfe, Astrea.I. 7; S. Paulli, Flors D.N; hvorfor de dess snarere på iaet omdenne 3ars tjd er at otverjle oc ar fange. Woltf, Diarium. UL. 184; han haffde aldrig enten roe eller tol, men idelig 'bletf offuerilet aff denne sin onde sam- uittighed. Skonning, Kattenes ;Retteryauu. unn4, 2 £: sas de da aff storm olverjlis, at nogle hundrede baade aft søen fortylt blifve. A. Bernsen. I. 313; med forhaaneComenius, Opladne Dvr. 3 917:Jammersm. 10: Bording I. 312 a. —også dømmes (straffes) tor ; hastig: paa thet, at ingen i saa maadeskulle offuerilis eller uskyldigen tagis aff dage (1576). Røseuv.. GI L. IV. 992, —
• 2) overvælde; Jet er imod ,en ordgyder, at en forstandig mand tier stille for oc gider icke brugt mundmed, men lader sig sierne offuerjle aff, lige som hand hatfde tabt. Skonning, Hed. Philos. 685; de Suenske haffde saa olverilet hannem, saa at band maatte olvergifve denvem kongelige majestæts fæste. P. Resen. 127: op- primo, overfalder. overiler, fortrykker. Nucl. latinit 1385: Werner, Clavi».IV, 248; — særlig overvælde med drik, få beruset; vndertiden en fat- tig fremmed viest vor otfuerijlet met store åricke, førend hund enten motte sidde eller faa. mad. CI Pors, Hbog. md": at holde en i selskab olfuer sin tid langt vd pax natten ve met offuertlødig drick offuerjle. P. Mortens- søn, Ligpr. o. St. Maltessøn. m2; ubruere se vino, offuerile oc fortylColding, Etymol. 1084: overile ogbelade sig med drik. Nuel. latinit. s1319. —
• 3) vveranstrænge; Adams trælbar sæd foruden orbeids hvile ej altid slæbe kund' ov styrken oiveriile. Hexaem. 142; i maa vel engang være kied jer krop at overile med megen vaagen dag og nat. Wieland, D Vers. IV. 25; impero, regierer strengt med, overiler. Nucl. latinii. 1170 —
• 4) uvirk. fare forbi: en riiger iomfrue, der ingen mand iortroode sin stoore deilighed, men hun all” Amors piile forbi lood. ofveriile. Hexaem. 198. Smlgn. Seh, u. L.: overilen: lt. 41 M, 252 ' iibereilen. Overjords. biv. over jorden: ieg hatver underjords oe olverjords spad- seret, Hexaem. 176. Overkskke. go. concacare. Moth. Smlgn, t. iberkacken, se Sanders Wb. 1849. Stamordet, der mulig er lydord, er meget udbredt i lige lydende former gennem dere sprog, jvir.i- » Grimm, Wb.: kacken. Smlgn. kakke-lse ofveriile. stol ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᛁᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.