Overhænge

The Old Danish word Overhænge can mean:

• zo. 1) hænue ud over; im- pendeo, suprå aliquid pendeo, offuer- henger. Colding, Etymol 006: Steph.,Nomenel. IL889;Nucl. lati- nit. 1211; overhænge, iiberhangen, vor-ringen, v. Aphelem, Ordb. I. 485, —2) true, forestå; Psalmedigtn.[. $2a; huad straf dem. vifuerhenger. n. Hemmingssvøn, Om Ecteskab. 19; viste icke den store wlycke, samme hans søn for it daarligt reviment siden skulde offuerhenge. Hvitf. VI, 304; den timelige død, som alle menniske oifuerhenger, Sthen, Ligpr. v. M. Ulfstand. 27%; huad dem vilde oifuer-shenge, om pawen tick nogen mact.d, : Colding, Kirkehist, tt, K+; den euige død, som det vuntske men- niskelig køn vffuerhengde. Medelfur, Ligpr. 0. Chr. Friis. D 1; instø, offuerhenger, staar for. Colding, Kty- mol.1237;Steph., Nomenel. IL 770: den straf, som efiter berrens egendervijsning ofverhenyde Jerusalem. Brochmand, Post. I. 79 b; haud dainder herrens lowbog ne ler ai tor nemmer stor ulyeke at ofverhense. Hiøring, Lejres Politi. m6: den store fare for Tyreken, søm € hristeu- heden vfverhengde. P. Resen. 3, 164. Enduu brugeligt i nut. tm. — 3) virk. hænge over, behænge; met saa mange keder offverhengis, at de der aff undertiden blitive amectige. Forordn. om Bryllups Koste. 1586; amicio, vifuerhenger, beklæder. Colding, Ety- mol. 51; Steph., Nomencl. II. 98; huileken statlig best der gaar, offuer- hengdt med torgylt hæste tøy. Skon- ning, Hed. Philos. 837; de bans 10legem overhenger med en purpur-kaabe- palt. Kingo, Psalmeh. 508. — 4) true, trykke; staar det ret, at øff- vigheden er langmodig oc icke straxmed høyeste ræt ofverhenger den bod ferdige. Hioring, Lejres Politi. dedik. at. Smlyn. sv. Olverhånga (ærmest brugt i tø); Sch. n. L.: overhangen; ht. iberbången.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᚼᛅᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.