Overgong

The Old Danish word Overgong can mean:

• no. 1) i nuv. bet.; traus- gressio, oversang, overfart, Nucl. la- tinit. 552; Werner, Clavis. V. 587; overgang, uebersang. v. åpbelen, Ordb. I. 484b. Deune bet. synes sent ' optagen. — 2) overtrædelse; alle ; huds fuldkommelse er een sand kjær- iligheedt, ligerwiss som ther olfter gangh och brøde er een wrangh vv vsandt kiærlighedt. P, Eliesen. 15. — 3) soovergivelse; dend sal, kouve tog sig ikke alleneste Calmars oversang, men end; ogsaa hans, vandhæld udi marken saa nær, Slange, Chr. IV. 300 (jvfr. sst. 292: saaledes ik denne fæstnine over udi kongens vold). — 4) over- herredømme, overhøjhed: han skal haffue offuergong och act olfuer al ting, Kol 1.8 (Chr, Pedersen; Vulgata: primatum; Luther: den vorgang); exsuperatio. oBuersanv, Col- ding, Etymol. 1279; den uvist omer-gany samt myndiust ord oø steminemed Zeelaud er forligt. Burdins. 1. 123. Smlun. isl. ytirvanyr, ytroange; sv. slvergång (oyså i bet. 2)). — Over gangsfød, no. remstykke (vjælken på murens vverkant); skal husvne halve urunumurede mautle sandske til det ofverste, saa oc være srundmuret pax alle fire sider i det ringeste til ofver- gangs foden. Forovdn. 7/> 1683. $ 1 (= Kbhvus. Dipl. VIL 34). V.5.0.s forklaring som tværhjælke er næppe rigtig, da den bl. audet ikke passer til enkelttallet, jvir. også Feilberg, Ordb.: fod 4). — Cvergange (-gå), ao. 1) gå el. færde» over (ad); thæn tidh the hafdhe alle owærganuith, arkin ok awærsik. Josv. 4. (G1 D. Bib.; 1560: offuermonget . . . gick oifuer; 1607: oftuergauet); ? Sam. 17.0 (38t., se ovf. u. trumdræt); — jeg (ra Torn-busch til de skaanske kyster er vilner- ganen (1676). n. D. Mau. IV. 62; saa vildt som solen ofvergøar. Psulme- digtno. I. 324a, — også virk.: han øwersik wath, som huder Jaboth, 1 Msb. 32.2: (GI. D. Bib.: 1607: gick offter); Poutopp., Betænku. 235 (se ovt. II. 5622. »); — transcendo, offuerstiger, offuerklyffter, offuergaar. ; Colding, KEtymol. 1113; Steph., Nomencl. II, 1389: Nucl. latinit. 1581. — 2) gå el. oå over, over- skride; ræck fodlien saa, av skind- fællen maa owergaa, 1". Lolle, ur. 491; retthe offuer the, sun offuersaa fortiidt, thennom forlagets worder (1927).n. D. Mag. V. 302: mijne mijsgiern-nger ere mitt hoffuvtt offuer uangne. Ps. 38.5 (Fr. Vormurds.; 1550: gaa offuer)i— thu haffuer sætt een »renscke,m thett (2: vandet) icke offuergaar. Ps. 104 (58t,); du haffuer sat it maal, det skal hand icke offuergua. Job. 14.5 (1590. 1647): em sualdrer oc uforstandig skal offuergaa tiden. Jes. Sir. 20.» (107, 1047; gr. rævfyseriu) ; (1626). Geh. Ark. Årsb, II. till. 96; Holb. M. poet. Skr. 37; ovenbe- melte bekostning, som ingenlunde maa overganes, Lund, Egedes Levned, 50. — 3) overgå, have fortrin for; Brandt. 160. (se ovf. TIL 885 2.0); eu stierne olfuergar en anden vii klar- hed, 1 Kor. 15.1 (1524; 1550: offuer- ;maar; Chr. Pedersen: gaar offner); wesom uffuerginge andre folek vi legem- eu» storhed, Vedel, Saxo. 9; hvor vijt du ofvergaser dig self (thi den stvere hob har du allerede ladet meget bas dig). B. Tott, III. 69; — at den sin egen konst dermed kund” ofver- ange, Hexzom. 253. — tm.; over- stigende; at du alt saadant, for- nutiten langt offvergagende, kand fatte, Brochmand, Post. [I. 932. —- oyså > mihvjtflyvende, udmærket? alle hans owergovgende san tule kunne ey be- gripes met rim eller dikt. H, Suso. D6si-13. — 4) overtræde, bryde; huor oifte offersaar ieg herrens be-falning ve begynder naaget effter mit gude tyeke. Huberinus, Om Guds Vrede. 12': di hafver ofverganit den vontraet. Secher, Om Vitterlighed. 30; dersom jeg tilstedde dig udi dettelille at ofuergaa voris forord. Sn.Sturle- søn v. P. Claussen 343. — 5) komme over, ramme: then tor- derlfwe, ssom ether er offwergoeth met ildkebrand, Tavsen, 46; Hist/Tdskr. HL 609; for huilcken Guds vrede vill dem o8fuer gaa, P, Laurentsen, ; hUndervisv, kl; skal oc dennom soffuergas det, de saa trycte, Tavsen, Jesu passies hist. 36": Vedel, welsSaxo. 63; hvor tit er denne u-lycke olvergasen Cyperen? B. Tott. UL 243; at nogen iorføllinngh schulle forthennd dom schylldt hinde offuergange (1588). Rosenv., GL D, IV. 97, 355; - meenes, samme dom skal dennem. ; overgange. Bording. IL 192; — tm.; alt thette er oss offuersaughz. Ps. (Fr. Vormords.; Chr, Pedersen:kow offer; 1550: er kommet o.); 88.17 (sst.); Rosenv., GLL. IV. 21; der Titus saa, hwor stoor den plage wor, ve hwor mange hun wor offøer- gangen. Tavsen, Post. sommerd. 195; den paffuelige band, som Sueuske vaar offuergangen. [Ivitf. VIL fort. a4; efter sasdan dom var hanvem ofvergangen. P. Resen. 164. — vgså blive pålagt; den skat, som de geist- lige vaare sat faare, oc anden besuær- ing, hans stifft vaar offuergaaen. Uvitf II. 260; er landet torarmet aff at- skillige told oc forbud, som kiøhstæd-rne offuerganger. sst. IV. 540. — gå ud vver, virke på; saa dricker hand en drick, det »yven ofvergaar. Sehe- sted, Pigers Spejl. b8'. 6) gå forbi, gå hen: schal horghemestere hanum lade laghdaghe fore leyges, oc fore hwer layhdagh, hanum owerranger, høde (1481). Kbhvns. Dipl. I. 199; buck broder oc lad offvergaa, Sthen, Vandrebog, q 1; de bleffue lidt for-ldte oc lved vreden offnersaa., K æmp- ehog, 428. — også virk. forbigå; jeg her mune ofvergane vel mange strømme stærke, atskillig sted ov ort i hafvet er at merke. Hexaew, 102. ; Smlgn. Siderwall: ivirganga samt gange ovf, — Overgangelig (-gængelig), to.overstrålende, udmærket; æng- en manz ughe viter told hans ower- avngelig skvo, HI. Suso, 48.79: — »huræ stoer then ærefuldh. Jeronimus er i syn olfwerrængælisth helighet. Brandt. 2304-22; mennisken, huilked han wdualde att wære delactig y hans godhz oc otfuergenyelig rigdoms ære, Schroch, Eu føye forvlaring. 3. — Som bio.: them sgudhelig visdomawer so owergongelig pryd teg metin nod. H, Suso, 117.54 — Over gangels, no. bevægelse, overvæld-e; tha vort han sat i hugxens ower- gangels aff retzel, oc tiol nedber til henne fædher, H. Susv. 1250-35. Overgemt. to. vemt for læuge; quinderne bære det offuergemde til offer. Baruk. g.42. Ordet er muligikke som antaget i Molb, Gloss. IL330 overs. af t. obstt), men af ør.44.15 a/rvou, klid. Endnu brugeligt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚠᚽᚱᚵᚮᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.