Ottesung

The Old Danish word Ottesung can mean:

• no. (kirke- lig) morgensang, morgenguds- tjeneste; hwi syes otæsanub lengræ en andhræ tydher. Lucid. 6; en tid efter vitesang, H.Susv.4.1; Br. Rus.5: Dipl. Chr. I 161 (se ovf. [IL 286b); then otesangh som sywnges i høghe- » koor. sst.; P. Lolle. no. 384 (se ovt. u. almissegang); aff othesangx klovke ok til høgmesses endhe skal bewaris triit. D. Mag. V. 336; (1530). sst. II, 119; buer hischop »vhal! selff personlig, om alle store hvigtidelige festdage, uti syn egenn domkiercho begynde afften- sang (oc) ottesang. Rosenv., GE. L. IV. 1; uth dalige dagh naer HIHI slaer wm morghen skall wthesangh begyndis sepaa latin. Munier, Reformations- historie. IL. 719; retthe som V slaar, naer thet klempther i tor" vitesangh, sst. UL. 720; item hør ther oc skall wæræ fredh paa thorgadben och thoruett iraa thet ringer otthesangh, oe intill thet ringer ssamen till høwmessæ (1549). n. D, Mag. I. 89; faar ote- sang gaa wi til lystix dantz. Herm. Weigere. 75; jeg vil staa op til otte wosang. Tidemand, Post, [I. 126; siunge then ottesangh, Kortvending. v. 382; Vedel, Saxo, 306: de skal siunge hans hustru, havnem, oc hans efterkommere til amindelse effter otte- sangen, prim. lers. sext, oc non. Hvicf, IV, 446; He xaem. 170 (se ovf. [I, 832.13); fædre-nain dend knebbel er, der otte-saugen ringer. Sorterup, Småsag, 32; — huer søndagh effther »outesany skall siunges (1496), Fynske Aktstk., 1.60. Sl. isl. ottusongr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛏᛏᚽᛋᚢᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.