Ørn

Old Danish Dictionary - ørn

Meaning of Old Danish word "Ørn", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ørn can mean:

  • no. hank. ( isl Ørn) i vuv. bet.; han førdæ en orn aff guld, ok war han so klar. RD III. 125% (= CP V. 86%); flyger ørnen saa høyt, at han gør sin rede i det høye. Job 8927 (1550, 1607); MbS 121; keise wi ossden gamle ørn, ieg haabis, hand vorder oss huld. VAV IL. nr 50 v3; øren dag fra dag blef tam, hves vildt hans krumme klov i luften kund” op-jage. ) Hex 199; AB I. 239a (ovf. II. 367 249); PG 197. — fit.; girfalkæ, ornæ. MR 19820; orne raskere. 2 Sam 12 (ÆB og flgd. overs.); huar som helst it aass foor werit, tier forsambles ørne. Matt 242 (1524; CP og flgd. overs: ørn- ene); PG 170; skal tuende ørne hafde sadt ofverst paa huset. Curtius v Win- gard 8; — HWR 186" (ovf. II. 4047). Jf flakt- (II. 497 2.86), spejl- (IV. 56a0), strandørn, arn (I. 76b1). --

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚱᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
hank.
hankon (masculinum).
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
æ.
ældre.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back