Orm

The Old Danish word Orm can mean:

• no. hank. orm, slange, ningvgle (den uatbist. forskæl ikke iagt- igen); n. D. Mag, V. 185 (se ovt. u. forvinde); ær thær orm innæn, tha opæn- baræs han, Arnemagn. Huskr.or.187. 719; Bomant.Digtn. I. 203; orme. sst.L.X6; hov ormen traader paa halen, han wendher hannum. howedeth. igen. P, Lolle. or. 214 (= P, Syv. [ 183); den orm, som lucker sine vrn, at han skal jeke høre. Ps, 58. (Chr. Peder- seu; Fr. Vormords: hwgorm; 1550: vgle; 1607: otterslange); blev da ormen bunden der, som han var før. Herm. Weizere. 199" (= ut. slange. Schri- ders udg. v. 4719; 7714 = d.: der som han slangen fant i snaren); cro- codijk er et stort diur oc en skavelig orm, senne orm sluger baade men- nisker oc diur, naar den seer et wen- niske, da luber uyene offuer paa han- nem, lige som hand yræd. Bunting, Itinerarium (1627). L 69; — hunk.; spinder ormen offwer dennem temmeligotyekt ... der ligger hun i... inden hun dver, Jammersm, 269. Som det vil ses, er hunk. en ren undtagelse, jvfr. dog lindorm ovt.; — i schulle were wise som orme (1532). n.M. Pet. Lithist. II. 175 (jvtr. Matth. 10.163 1524 og Chr. Pedersen: hugorme); som orme paa iorden beffue | deris huler. Mik. 7.7 (1550, 1647); æde hug orme oc andre orme hannem. Jes. Sir. 10.12 (sst.); — jeg fatte vorm skodher thesse ærætull men. H. Suso. 98.29-2, 28,24 (se ovt. III. 184 2.15). J. form, jvfr. Varming. $ 94; Thorsen, N»yrrej. Lydlære. 39. Smlgn. isk ormr samt guld-, hug-, jord-, kobber, lig-, lind-, lyng (se u. ljung)-, mad-, malke-, mark-, negloorm ovf. og ring-, træ-, vatnorm ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary