Orke

The Old Danish word Orke can mean:

• no. i V.S. U. kan næppe påvises i Dansk. Det u. bet. 3)ssst. opførte sted Vdsk. Selsk, Skr.XIL 346 indehulder kun en gengivelse Gulatinyslovens udtryk). — Orkeløs (ørkeløs), to.
• 1) uvirksom, ledig, ørkesløs; orkelvss scall ee noghet paa slaa. Medeltidsørdspr. L. ur. 721; ieg skal arbeyde oc icke vere aarckeløss. Chr. Pedersen, IV.410.15; ledig oe orkeløss. sst. IV. 345.,; P Eliesen. 256: orckeløssze bwge til hielp. Malimøb. 20"; D. Mag. IL 152;. Rus. 10: orckeløse oc stolte iram- gaa. Herm. Weigere. 97"; aarvke- løst. sst. 103"; sarckeluss gaa. Tide- mand, Sjæl. Urtegd. al; haftuer Gud viffuit oss saadant it leveme, at wi skulle icke vere aarkeløse. sammesPost. I. 19; — iners, ørkelvss. Vo- cab. 1514: fand andre standendes ørkelvss. Mutth. 20.6 (1574; Chr. Pedersen: aarkeløse = Chr. Ped. I.230: orekeløse: 1550: ledige); Bre- dal, Børuespejl. i4; hand drog alle løssactige oc orckeløsse (ra drucken- skat, Vedel, Saxo. 4; aarckeløse. S81. 378; Jak. Alb. Horsens. ed" (se ovf. JE 029a.x0); De mundo et paupere, 34; deses, ørckeløss. Col- diug, Etymol. 137 (Nucl, latinit. 1602: ørkesløs): om den end som en vrekeløs planet løb rem for os. B. Tott I. S8; ørkeløs jomtfro faar ,mange tanker. P. Syv. I. 215. —
• 2) arbejdsfri; om ørkeløse dage: jugen wwend maa røre sig nogen tri > mandag om veen (1639). Geh. Ark. Arsb. till. 111.—3) unyttig, vver- flmdig; naar i bede, da skulle i icke bruge orekeløse ord som hedninge. Matth. 6.7 (1607; 1647: ørekeløse). Nwlgo. gl. n. orkulauss: Såderwall: orkolds. — Orkeløsheå (ørkeløshuo. uvirksomhed, lediggang: Brandt. 231.17 (se ovt. u. eller); D. Skucsp. 111 (se ovf. OL. 806.43); mod 3 all ledye neh 2arkeløsshed. Chr. Ped- ersen, IV. 313,1; P. Eliesen. 39; Malmob. 15; aarekesløshed lærer meget ont. Jes. Sir. 33.40 (1530, 1807; 1647: ørekeløshed): aarckesløshed oc gode dage. Vedel, Saxo. 15; leffue vdi aarekelpsshed oc ladhed. Skon- ning, Taxtebog. fort a? 23; — horeri, druvkenskaff oc al ørckeløss- hed, Herm. Weigere. 103"; desidia, 4orckeløshed. Colding, Etymol.1137 Nucl. latinit. 1802: ørkesløshed); slide dagen hen med ørekeløsshed. Holtzmann, Kvinders Spejl 13; D.ørekeløsshed. oc de laster, hvor med sa2 mange fordrifve tjden. B. Tott. fort, 44 (nrckisløshed. sst. I. 80); — Chr. V. D. L. 2—14—2 (se ovt. [IL 369 D.45): som slager sig til orckesløs- hed. Forordn. 1 1892. 342. Smlyn. sosv. orkloshet.Orlog (ørlog, orlov), uo. ik.: krig; hanum (2: en sten) hafthe Nero til speghæl, thæghær han skuldæ vrlugh have, thær i sa han, at han skulde , sighær fangæ. Henr. Harpestr. 150; — (1397). Geh. Ark. Arsd. IL 20 (se ovf.IL 342 b.ss); wdi langb thiidt hatfue førdt feide oc orlogh emodb them (1519). D. May. IL 359: Chr. Ped- erseu. V. 133.54: samme orloff. sxt, V. 188.17; af cett orlog fødis vetr andett. Er. Rotterd., En chr.efurs tes under visn. 98; straftis met orlog, kriig oc dyr tid (1537). Vedel, Saxo, tort, 30: dog skall huercken rigerne nogit orloug pauslus. Hvitf. VUL 186; denne orlog oe krig. sst. IV. 117; bellum, krig, teide, or- log. Colding, Etymol.1l4; Steph., Nomencl. I. 223a; Nucl, latinit. 67; — føræ ørlog eller kriigh, Dipl Chr. 1.260 (se ogsaa ovt. IL 377 b.i2).Jyfr. sv. urløg, se Rydyvist. IL 100- 101; VI. 539: — som en koningh prouer sinæ bestæ veunæ i eth orloff. Lucid, 55; eth mecthigt orlotf oc slag. Rimkr. e4; Braudt. 1107; P. Lolle, or. 448; P. Eliesen. 7; Dnded. (v. Meyer). 53; ligge wdi saadant swart orloff.ed), Huberinus, Om Guds vrede, 117%; vader idelig krig ov aarloff. Pallad., S. Ped. Skib. 46; -— thetoplolf ov orloff er en reth heffuen aff Gwdh (1521). Behrmann, Chr. Il. Hist. 159: — fit. mæt mange barde orlof oc strid. n. D. Mag. V. 183. Smlgn. Fritzner.: orlygi, Sch.u.L.: orloge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.