Ordsprog

The Old Danish word Ordsprog can mean:

• nv.
• 1) en i sam- mentrænyt form dannet sætning (indeholdende en lære el. regel); be- falede de dem at holde det ord- sprock, som. vaar besluttet aff apost- lerne. Ap. g. 16.4 (1550: Chr. Peder- seu: lerdom; 1007: de befalninger; Luther: den spruch); hør gerne Guds ord, ve merck vishedens gode ord- ssprock. Jes. Sir. 6.2 (1590; 1607: sprock; Luther: spriche); Job tal- ede ydermere oc begyndte sin ord-sprock. Job. 27.1 (1050; 1589: sine o.; 1607: bleff ved at tage pas sit sprock; Luther: seine språche); ieg vil op-lade min mund til ordsprock. Ps.78.2 (1550, 1647; Chr. Pedersen: lign- elser); ordsprock aff den hellige scritft. Pallad,, S. Ped. Skib. 40. —
• 2) ,,mundheld; deris ordsprog war, dett war cen ulidelig indbildning. Monrad, Selvbiograti 46. —
• 3) i nuv, bet,: i skulle frilige sige dette ordsprock ul mig: læge, help dig selff. Luk. L: (1550. 1647; 1524 og Chr. Peder- sen: lignelsse); der skalt du bliffue til it ordspraack oc spaat iblant alle folek. 5 Msb. 28.7 (1550. 1647: GL D.Bib.: bysprogh); 152. 10.12: 1 Kg. , 9.1; Ps. 44.15; — haver Aristoteles -sunlet Je srædske ordsproge. P. Syv. IL 25; de Hebræer havde tvende slags vrdsproge. sst. Ul. a 5"; en stor deel af vore ordsproge. sst. II. a 8, bl: vore urdsproge. sst. U. D7: — ordsproeker som oc lignelser. Comenius,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᚦᛋᛕᚱᚮᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.