Ordhøne

The Old Danish word Ordhøne can mean:

• ho. høns som afgift (i stedet for vagttjeneste); 1589 hons met ord honssene. NAM VI. 305, — Veldjrd- lokke, 0. (sl vardklukkemed hvilken der gives tegn tilmandskabet, stormklokke; sl des at forbemeldte wardkloche eller timekloche høris. sv" V. 511; then thiid wortkloeken ringhes, tha hid. vortklocken ringhes, tha skole . rres stæth (1443). KD 1. 178; den spin, som stormklocken eller vaarklocken hengerudi. Strelov 297. Jr vagtk. — Vård(es)- løs, to (æsv varbla)lés, sv ikke vogtet, værende uden til- e vogtet,syn; din far worthæles i Danmark. Br 678; HKv 447; szame gor ; Szan go szom Wordlslses (1330). DS9 Il. 183; de andre maatte foruente sig noget anden, om de Forlods andet sonde losst. VS "338, 424; (1607). JS 1 341; slipper dennem (9: kvæg) vaardes- løssze (1699). GhA VI till 38, 40 (ovf. II. 202 be). JF vogtes-, valåjrlelus. — Vardmand, no. (isl vardmadt) mand, der er På vagt; vardmend skulle cke allesammen. OlVarden. Iirds o1. dt varem, Ord. penninge, no. (æsv vard penningar) pengeafgift (i stedet for vagtrette landgillæ met ord pendinge. NAM VI. 305. Jf pen(vi — 30 J pncsinøe 1 Falkecde, 3tillads ti) merke (ol, ASE;saage en baffn, som Av uåsgt); deApG 27% (CP); færdiggjøre warderne; som »aff gammel thid haffacr vorsitt hedens” (BAY ue haver wertite phævm, Geviadings togn i > Eoym 1959; Lysch 30 (vt LV. 1570): Samir kaldis en va, Bun" 1 196. Hos M: var, — 2) havner der fee sine boel, som mand da oe endnu Kalder varer oc Dalen. LYSeh 9varer (boer) skal være faa dt høj sted. ComD $ 627. Hos M: varde. JT spids-, strand-, søv. (ndf. u vedfjjde, mider Signe, dm » » no. vagt ved u hold 4) se le hus ved on varde Mt 1 bønder… skulle varde De var bygge, GIIV Å. v0ihN ka Hd. 00. 11 frå om barer re ignis speculatonius.. par nes vare — Vardekøb her pis: vardell 3 erne (orme i aen s Kond ro) klokke, u Sme 3 øde årvardeki 5 (= vorter Sad KV på 39 (= vore ib v. (int. Vrdst Nann) ved on Laae(gymen) vagtmand torn) ud kigstårar se. 1) (mmt vartore) udkigstårn; op cula ... saa som en vare torn. Et 1200' (ff Diet); M; TAP THE årn; "NL I US) 2 er NL 10 19 Fars)vårdsls) » passe på; raa ie sso warde danne. embede i - hand paa samme embed Rom 127 ? "1580: Fem 197 (1594; CP: vare; 1950: vide) ft ai kun ske Pi eet ren. 58 — Fall AUS AL optasen af et Mate lå mdt DE eeheder ar GE (71. te us DE)- (772 novis cupidltatibus. ocexpatd. hed; udi hus Iyeke åd eh oe: (omen hr de lige gta ad SOE On eter UNE KB re hente Pa 1693 I 32.= fr Fanok serie. Måtjeneste); vara på Day ns D sig KRÆ bå pe Der Te ehenne Hi hanom, var. han. tbemnom tig då fo SAD) UGL lersuendt. 7 senat hage var pan os sile Fr nogit todn, NAM 1 310: Ko På (1890 vt 1100 by vagte, p- (1550 ovf. 118). — b) vogte, passe på; tagher nw worre paa thenne pighe, JSdS L16 er Le le vare i dørene SE dL es ; Op ANE pE UD vare på hr 28, Jure på; she toge vare påå br0 sr No get he kunde tåge jer OF 1890 Verde 3) tov ke. il ra Stage i K Bo er re Fr 8); thog thæn daw til ware (1409) NAM VI. 12; thessæ ærige stedhe teghe graa brødhree til waræ. MR sin, 13; Psd I. Xb; Rkr n2 (ovf. jY. 8b1); bliffue hoes dem (0: de sø) o0 tage dem til ware (1544). SåM 1. 266; den tredie bon i tage sa vel til vare. VdV II. nr 25 v32. - t)= tage vare på 2); hand thog va liditt sytt lif till waard. DgF I %b (mord: klaar = vare. VAT 227 rino.: klare); hand vil oss alle daarebum kand sig tage til vare? Psd I. 34a, — værne; met de to vinger uge de deris fødder til vare, Psd I. 131aå. — tage v. med gst. a) = tage w på a); slas de den stund, de skulle tage arbeydet vare. PSm e4; ieg tager vin iomfruess kleder vare. DgF IV. 212b; PIV 2120; tag nu Salomonis hylding vare! Rch 30. — b) = tage v på b); jek tok mit hiertæ woræ 2 tet bæstæ, som iek kundæ, MR 17821; ÆGS 68 (ovf. II. 122240); RFIL 408 (ovf. IV. 470b12); hafde de strax øyen alkvegne omkring, at de kunde tage sg vare. HiorP g4". — lure på; UWR 24-24" (ovf. IV. 883b14). — 3) bevogtning; hinders datter er y saa steroke vare, hun maa aldriig till kiereken gaa. DEF II. 16b; huem da ætter y Haldtt tilll vare. sst. III. 556a.Mulig for varde af vard. — 8) sik- kerhed; qui vædde et waræ exhibet in morte hominis, puniatur (1251). GMA V. 11, 14; hwo sum sættær seth æth waræ for annæns manz åtthær. sst. 12; den sende hand rom- aske keyser i wold til gissel oc venlig vare. LyschO a9. — 4) advarsel, uderretning; hand (o; edderkoppen) Åud dog vær' en var' udi den ecte- swstand, han lærer dig. TkH 86. — 5) spøgelse i en sygs skikkelse, der varsler død. M. Jf MbD: var; kikev, ovf. — 6) vanskelighed? de schulle holde thennom af Jøs- wiighet, saa at cancelleriet fanger higen vare for theris schyldt. NAM I. 316. Jf var 3). Jf for-, u-, van-, vånv. 7

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᚦᚼᚯᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.