Opyde

The Old Danish word Opyde can mean:

• so. yde, udrede (ved af- levering); ett orfeydhebrett, att Jepp Perssenn opytthe en suoronn boedtt (1538). Rosenv., G1.D. II. 76; hvilket kom vi bepligte os at opyde, kongens part udi hospitalet i Odense og kirk- ens part hos kirkeverger (1604). n. D. Mag. IL 157. — Gpå (oppå, oppe), fho. på; vppa fornefinde war domkirkes bygningswæghnæ (1408). D. Mag, III. 185 (fl. 2. sst.; men også 1 s.: vppæ); (1421). Antislesv.-holst.Fragm.XII.111; vpa alle ryghens inbyggeres weghne, Dipl. Chr. I, 1, 14 (36 ovf. I. 351b), 208 (se ovf. II. 809a.9); sættæ meg Danskæ wppaa en sten. Rimkr. a4": at the schulde siwnis haffoe dess meer uppas seg. P. Eliesern, 170, 416; Malmøb. 24"; gaa fast op paa syne% been. D. Skuesp. 92; sagen gielder mig mest op paa. Herm. Weigere. "7: Hegelund, Susanna (Smiths udg.). 108; haffue i oc flere reyser verit oppaa tale. Hvitf. VIII 936; hun var høy-svanger oc op paa dend kierlig tynusel bar. Kingo i Wie- land, Dske Vers. XL 476; Kinuo, Sjungek. I. 79; lad Cain prøve det. oppaa sin broders blood. E. Naur.m 3, 43 (se ovf. u. (øre Sc); — smøræs oppæ anlæt. Henr. Harpe str. 63; oppæ sic. sst. 80; H. Suso. 15.5 (se ovf. u. fagt(e)); Khist. Saml. VI.4% (se ovf. IL 112b.:). Foruden ud- lydens sædvanlige tilbøjelighed ul at gå over til e, har vel lydligheden med bi. oppe virket. — o, det 2; før (2t); (1396). Molb. o. Peters. 56 (se ovt, u. deste); uppa thet, at kronens køp-tædhør maa blitfue vether theris frii- heth (1481). n.D. Mag. IL. 195. Jvir. Rydqvist. VI. 497: uppa (thet); Sch.uL.: uppe deme de samt på det udi. Smlgn. isl. uppå samt å ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛦᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.