Optage

The Old Danish word Optage can mean:

• so.
• 1) tage op; hafver san optaget ham af støv og skarn (1536).. ; n.D. Max. HL 13; hand kaste samme staff il Gilbertum, oc hand dend op- tog. S. Povelsøu, 31; den dronning- lige crone var hensæt paa alteret, vc hannem befalet den igien at vptage., WP. Resen. 266. —
• 2) tage til si. bemægtige sig, opsnappe; hand halfuer giffuit hans tienere lo til at optage alt kram gods, som fandis vde paa bryggen. Hvitt VIII 43; inter- cipiv, optager, tager noget bort ra en for i veveu, Steph., Nomenel, IL 102; Nuvl, lutiuit. 102, 101 (u. 2x- eipio); den, som det (3: kvæset) i sit korn eller eng optog. Chr, V. D.L.. 26-11-19. —
• 3) gribe, træffe; for hun bleff optaghen omellom th wughe karlle xx marek (1955). Hibertz, Akistk. om Bornholm. 213: Jep Suertingh var optaghen mz Frantzes høstru. sst. 215. — +) modtage, få; jech skal i morgen myn døt op tage. Romant. Digtu. I. 93. (= vettaghe. sst, II. 208): efitertulde the haunom,oc han vptog thennom. Luk. 9.» (1924:e » Chr. Pedersen: ban anammede dem; 1607: tog imod dem): Ranch. 12; excipio, tager venligen mod nogen, optager. Colding, Etymol. 184: Co- menius, Orbis pict. 19; der hand optog mangen streg. Psalmedigtn. 1. 3992; — særlig modtage på en andens vegne, oppebære; skulle the syszemesthere, som vptagher samme sysze, haffue for theris vmag (1527). v Kbbvos. Dipl. IV. 416; vor hendes rette verrige oc optog hendes arfi (1539). Rosenv., GI. D. It. 104; 1.55; loed, som hand skulde optage rente i neure Syria, 2 Makk. 3.5; Hviti. VTU 278; tilsætte fogeder, der skulde op- tage renten. sammes Bispekr. t 2; (1681). n. D. Mag. IL 361; selv leve i ørkisløshed. og optage dog ul renten. Chr. V. D.L. 2-14-2, — 5) indhente,å; hand optog malet, før end cnten aff hestene komme frem. Vedel, Saxo. 300,69; vilde vi sejle saa hastelig her fra, at ingen af dine fienders skibe skal kunde optase eller uaae os. Vedel, sv. Tiuvesk. 132; kom Otthe Em- micksen agendis flux epther hamnum och opthog hannum wedt samme høy (1590). Rosenv., GL D. IV. 203; de andre gjorde «eres største flid. at de kunde nazet dem og optaget dem. D. Mag. 3 R. HL 93. — 6) begynde, sætte i vang; er denne laug optagen oe stifftet (1478). n. D. Mag. IL 257; Ir. Michael. 5; ther skall wære itt ulag vptaghet Ark. Arsb. HIt. till. 22; scalf hand wære alsomsenist oc saare forsynlig till att optage kriig oe feyde. Er, Rote- rod. En vhr. furstes undervisn. 98; mand maatte ødelegge almindelige badstuer om den badstue i Ribe vaar endnu aldrig optagen siden. Pallad.,Hosedjævel, e1; Vedel, Saxo. 319; (1576). Rosenv., GLL. IV. 293; 0t » compani at optage voris skibsfart paa Ostindien at anrætte (1816). Hi- hertz, Aktstk, om Årh, IL 34, 33. — 7) standse; de baade kongen, at han samme kamp skulde lade optage. HWerm. Weigere. 271; paa det saadan wenighed kunde optagis, Vedel, Saxo. 245; at samme repressalia paa nogen tid lang mas optages. Wulff, Jeus Bans. 143 (måske i bet. 8)). — 8) % reopsætte: begierde, att rigens radt ville vduelle den unge prins til disse rigers herre och konge, huilekett dog til om onsdagen optagett bleff. V.Si- mousen, Eske Brock. I. 38; dom- merne skulle ikke sagerne med op- settelser forlænge, ej heller magt have nogen sav til dom at optage længere end i sex uger... opholde dommerne nogen sag længere. Chr.V.D. L. (jvfr. skulle dommerne ingen mact haffueuogen sager at opsette lenger end udi sex uger (1576). Rosenv., Gl.L. IV. 291). Så vel sammenhængen som det jævnførte sted (i Rosenv., Retshist. 11. 200 not. a, nævnt: kilden til D.L. 1-5-8) tale for den givne forklaring frem for den i V.S. 0. efter nuv. brug givne. — 9) ophæve, opsige: P, Eliesen. 121 (se ovf. IL 291 b.45); samme forbund aldelis er løs optagen ;ve løs slagen. Hvitf. VI. fort. 24; keyseren hafluer saa optaget oc sus- penderit det aetsbreft. sst. VI 236; tager du den bort, da splitter du med det samme det menniskelige kiøns for- ening, men den blifver optagen, B.T ott. I 84 (= I. tølletur). — 10) opskrive; schulle thv leyligheden ther om forfare och thett opthegne och vpthave (1583). Rørdam, Hvitfeldt. tIl 71. — Smlun. Schlyter: up taka; nuv. sv. upptaga; Sch. u. L.: upnemen samt tage opndf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛏᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.