Opstagning

The Old Danish word Opstagning can mean:

• no. ophæftning, op- krampning: vpstagning, das aut- stiitzen, das aufstiilpen, v. Aphelen, Ordb. 1. 4752.Ovpstand. no. 1) det upstående (på et skib); tørst skibet med sin fulde opstand, vant, master, ror og des til- behør. Wulff, J. Bang, 283. Smlgn. opstande 3) ndf. samt nuv. stående gods, se Aurboe, Marineordb, 149, 2) i nuv. bet.; tumultus, oprør, op- stand, Nuel. latiuit. 1953, 1820 (u. snsurreetio); Werner, Clavis. V. 513; opstand, aufstand, v. Aphelen, Ordh. I. 475a. Denne het. vistnok sent vpiagen efter i. — 3) beretning (om bjærgværker): af den trykte plan og srubernes opstand kan erfares, hvor- ledes grubernes tilstand da betandtesVid, Selsk. Skr. X. 106. Smlyn. Frisch, Wb. I. 318: aufstand, ein be- vicht von des bergwerks beschaffenheit; Richter, Berg-Lexikon: aufstand. — Opstande (opstå), so. 1) stå op, rejse sig, træde frem: tha vpstodh Mugnus Baat oc mælte wt i swo made ) (121). Antislesv. holst. Fragm. NIL 111; Abimalech opstandendhe om nattæn, Gl. D. Bib. 1 Msb. 20.5; — soum.; herræns wredhe skal tilsammen wpstande amoth edher. sst.Josv. 23.16 (Vulgata: vonsurget); — uor herris apostel bød, ati skulle upstonde. Chr. Pedersen L 101; sst. 73 fse ovf, II, T15D.96): — dat.; oc see en lougkøen vpstuud. Luk. 10: (1594) (= vpstod. Chr, Pedersen, II, 198: i sammes n. t. og dgd, overs.: stod op): da opstund Amund merekis- whafwind. Sn. Sturlesøv v. P. Claus- Son 600; opstod. sst: dat. fit; uvgle opstundne oc bare falsk wit- uesbyrd. Mark, 14.57 (1524); — efter !mualtid opstod kongen. P. Resen, 507; opstasen. sst, 137. — tm.; skulle havd neder haffue satt sig ve saa opstanditt (1367). Rosenv. G1.D. I1L 53; — hum.; vpstua, gavk. Luk, 17.v (1324: Chr. Pedersen og 35 Hed, uvers,: stat op); opstat meg till hieln, Ps. 35.2 (Fr. Vormords); 44.7 (mt; Chr. Pedersen begge st.; stat vp). — 2) stå op'(af søvne el. død); schall hand och ver huer dag for vor dør, før vii opstaa. N, D. Ma. [. 313; er Christus opstanden aff the døe. 1 Kor. 15.20 (1524, 1607, 1647); sst. 19.16, 7 (Chr. Pedersen: opstonden); (dat.: vpstunde. Mætth. 27.53 (1524)); opstaa icke de døde, da opstod ve icke Christus. 1 Kor. 15.16 (1550; 1524: stande op; Chr. Ped.: staa op); somser opstaaen aff døde, n. Hemmings- søn, Livsens Vej. TT; Vedel, Saxo, 428; Psalmedigtn.l.110a; hand er opstasen. Rerav., Senteutser. t5: enten udi sin seng at sucke til Gud eller at opstaa oc bøye sine knæ. Jersin, Via vitæ. y5'; naar folck med sool opstaar. Hexaem. 112: er du op- staaen. Jeppe på Bj. A.1, S. 3; mon ingen af tjenerne skulde være opstaaen.. »Den pantsatte Bondedr. A. 3, 5.2. — 3) stå op, hæve sin, være op- rejst; Chr. IV, Br. (1636-40). 286 (se ovf. I. till.: bastant). — 0. messe 2: en messe, under hvilken menig- heden står? lange messer, som the kalle aars messer eller forgylte mes-ser, opstandinde messer, thiende mes- ser. Malmub, 67 (jør. P. Eliesen, 389); sex opstandende messer offueralt, psalter oc vigiliis haffoer band optalt. P. Smed, d4. — 4) frem- komme, opkomme; prophete wp- stodh ey framledhes j Israel så svin Moyses. 5 MsD. 34.iv (Gl. D. Bih., 1607, 1647: 1550: stod op); skulle ther vpstaa aff ether nogre mend, som tale skulle wrang lere. Ap. g. 20.30 (1524, 1550, 1647); at all klammer oc trætte opstanden voder dennemfde maat bleffuet forhørt oc neder- lagt. Hvitf. IV, 239: oritur clamor, der opstaser et skrig. Nucl. latinit. 1114 I denne bet. endnu brugeligt. — 5) stå' hen, vænte; forenthe them, att same sag skulle vpstaa, till Tomis Grim self hiemkom (1473). Khist, Saml. VI 439; (1654). sst. HI. 181; lod Niels Hen- ricksen sagen æn tha opstas (1503). Rosenv., Gl D. 1.50, 278; opstannde(1564). sst. III. 22; ther mett skall bliiffue wpstandende, tiill saa lengge i sieltfuer her nedher kommendes wordher (1538). n. D. Mag. II. 244: (1539). Rosvnv., G1L. IV. 296; Grundtv., Folkev. [II 284b.; ieg begerer frist, at lade opstaa denne sag en væe. Herm. Weigere. 246: (1575). D. Saml. V. 138; Vedel, Sax». 329; (1596). Rørdam, Univers. Hist. IV. 416. — 6) hare op, hvide op; der kongen dette vilde haifue, at samme kamp skulde opstaa. Herm. Woigere. 274; herr Christiern nu ophøre oc op- staa vill ira all iendlig haudel. HviVIL325(= afstaae fra. Hoh., Dmhist. II. 260). Smlgn. Rydqvist. VI. 354: opstande; Sch. u. L.: upstan samt stande ndf. — Opstandelse (opstånd- else), no. hunk. 1) i nuv. Det.; Christus vbenbarædæ sek saueta Maria Magda- lena efter sin oppstonnelssæ. Mandev. Rejse. 43.5; vor herriss opstonJelse er allé døde det ewige liff, de som haffue anger, dem er hwn den sande milhed,hun er hans verdige helgen den ewind- elige ære. Chr. Pedersen. IL11; ginge aff graffuerne effter hans opstoudelse. Matth. 27.53 (Chr. Ped.; 1524: vp- standelse; 1580: opstandelse); hans opstondelsis kratit, Fil.S.0(Chr.Ped.; 1524: opstandelses). — 9) vprejs- ning, Jøftelse; thendne or saat mange til it fald oc vpstandnelsse. Luk. 2.2 (1524; Chr, Pedersen: wopsopstondelse; 1550: opstandelse). -— 3) henstaud, opsættelse; hamndt hale giiffuite hanum opstonndelsse paa same log, føre enndt hanndt thenn gaff (1558). Roseuv., Gl, D. IL 192.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛋᛏᛆᚵᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.