Opsamle

The Old Danish word Opsamle can mean:

• go. samle; met sine beste mend opsamlede en stor skibsflaade, Avitf. I. rr 4". — Opsat (opsæt), 00. 1) udkast, op - tegnelse: de tuende refejrejndarij aff høyeste rætt motte wijse hannem deris opsatt paa huer sag. Vaupell, Grif- tenfeld. UI. aktstk. 80; bletF gjort et opsat om, hvad konning Erich var Gil- Dødet. P. Resen. 80; hun foregar, at det var hendes egen skrift og oprat, i hvor vel siden befandtes, at det af en svinde var for hende samimendigtet og skreven. Beretn, om Besættelse. 59; — som begjærede Jens Bangs angiv- endeien skriftlig opsæt. Wulif, Jens Bang. 107; Vdskb. Selsk. Skr. [IL 75; — opsats. Rask. Saml. Afh. I 141; (1829). Khist. Saml. 4 B. IV. 04; Hertz, Deb. i Politivenneu, A.1, 5.12. — 2) indsats, indskud; hand spiller ikke ilde, som vinder sit opsæt. P. Syv. I. 255 (jvir. sst.: yvdt at spille, naar mand ej sætter op). — 3) forsæt, plan, anslag; wær (orthy lywdugh oc spør ey meræ effther myn vppsath(1488). G1 kgl. Saml. or. 1586. 118%; wisth wynnæ wi Roland ieth sodanth opsath. Romant. Digtn. III. 159. (=Chr. Pedersen. V. 108.101): hwer skall forlade sin egen vilge och be- gering och gaa fra all sin egen opsat och so gerning. Chr. Pedersen, IV. 372.16:. 173.15, 198.s: (1525). n. D. Mag. V. 29; D. Mag. II. 136: alle menniiskelig opsatt, anslag oc sind. Tav sen, Jesu passies hyst. 17; lader icke saadan opsat lyckis. 1 Sam. 2.s (1550: 1507: opset); saadan herr Steens wchristelige oc wredelige gierninger oc opsat. H viif. VIL 80: — viaff rett opseet oc rii hv- modigt sind, Tavse, 141; all worgierning, wesen oc opsett icke skulde were andet end at omgaass med det gud- dommelige ord, Huberinus. Guds vrede. 6": ieg kender eders tancker vel oc eders iortredelige opset imod mig. Job. 217: sønder bryde dieffuelens op- sæt oe mact. Tidemand, Sjæl. Urte- gd. 02; til at forhindre dette »kadelige opsæt oc paafund, sammes Post, L 19", 106; [I 154; [IL 109" (seovf. TIL. 968.15): so han icke kunde bekomme hans villge oc opset. Herm.Weigere. 104, 128; met tinantze oc trærske opsæt. Hegelund, Susaona (Smiths udg.). 55, 127; Ranch, 43 ir. — 4) opsættelse: da halver dommeren uden ald vpset dømt hannom til sin forfølling, Sec her, Røt- tertings D. (1595—1604). 39. — 5) pålæg, afgift: then told, hand paa- laude .… nogre zode mend, som wiste aff havs opsæt oc poalegge. P. Eliesen. 118. Ordet kunde taves i bet. 3), men den givne forklaring er sandsynligere, jfr. Sch.u L.V. 125.s6tf. Smlyn. Ryd- qvist. VI. 487: upsat: nuv. sv. uppsåtSch. u.L.: upsat samt menneskeopsæt ovf. ogopsætte udf. — Opsatsk (opsætsk, opsættisk), to. 1) oprursk, opsæt- sig; de ere opsatske, fulde met suig oc list. Herm. Weigere. 121; — den op- setske almue. Hvitf.IL.3: deatf Rostock altid vaar hannem wlydig oc upsætske faare, sst. III. 46; foriagede de Suenske der af, oe de opsettiske. sst. VIIL 8: hui est du saa opsætsk. De 12 Patri-»ark. Test.b2".— 2) forsætlig, etter (sit) forsæt; eu roffner er en op- sadsk mordere encten met gerningen ller villgen. Herm. Weigere. 164.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛋᛆᛘᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.