Opsætte

The Old Danish word Opsætte can mean:

• so. 1) sætte op, sætte lvji, oplrøje; opsætte hand sine egne » baadsmend sffuerst vdi skibet. Vedel, Saxo. 377; Hvitf. V. 585 (se ovt. IL. 1743.4; der skal læses: opsætte); for en suigaetiy opsatte de en ræff, S. Pov- elsøn. 25; E. Naur nå (se ovf. m. fantasi 2)); — Ranch. 11 (se ovf. IL. 48.3): din aar i kraft opsætter. Kingo, Psalmeb. 323, — 2) sætte md (som pris el. løn); en ringrenden ble anstillitt oc priiss opsat paa 12rilr. (1651). n. D. Mag. VI. 71: hand hafver tabt den opsatte prjs. B. Tott. 1. 104; den tid hand Gk at vide, Michol var til løn opsat. Bording. I. 241b(=Psalmedigtn. L354a); det, som er opsat til en foræring i vedde- løb. Comenius, Orbis pict. 419. — 3) udsætte, sætte på spil, vove; de hoffmend sore saa høy on eed, de vilde opsette deris li. Grundtv., øFulkev. [IL533h; Vede], Saxo.150; de vilde endnu ydermere opsætte gods og liv for hans skyld. sammes sv. Tiuvesk. 11; tilbød at opsette hosde Skotter, huis hand. oc hans riger formaatte. Hvitf. VIL 22; som der skulle med dennem opsette liff oc blod. Lysehand. 29; (1661). Geh. Ark. Arsb. It. 127; Bording. I. 66; mand skalle opsætte for hinanden. halsen, sliu, blod oe alt, P, Resen. 62. — 4) sætte i vejret, forhøje; tolden var de Engelænder opsæt. P. Resen, 56; der skal alle veje søgis tienden paa det hvjeste at opsette. Chr.V.D. L, 2.2%.20; da vahrenes priis igien opsættes kand. Dmrks, ukonom. Mag. IL. 94; den forhøyede priis paa havren opsatte hest-- le priis. sst. III. 444. — 5) sætte pris på, øre; hand elskte oc opsætte hos sig nogle yarstige omflaadte. Ved], Saxo. 395; vilde han ecte hende oe opsette hende for en dronning. Ly-hand. 281; holdes i set oe værdig- hed. høyt opsæt oe vel omlat. Skon- ning, KattenesRettergang. mæl'; det, som os bleff tilførdt, skulle icke alt for højt oe for dyrt opsættis oe selgis. Hivring, Leyris Politie. i £.—6) opbygge; den første kireke, som bleff opsæt vdi Ribe. Vedel, Saxo. fort.8; lod hand opsætte tuende besynderlige slot. sst. 319; lod hunsmajestæt bygge og opsætte det spiir, som staaer nu paa st. Peders kirkes taarn. Slange, Chr. IV. Hist. 260; kommer det an paa, hvorledes steen-gærdet bliver opsat. Dmrks. vkonom. Mag. I. 90. — 7) fremføre, hen- stille; Moyses opsættæ theres sagh til herrens dom. 4 Msb. 27.4 (G).D. Bib.; 1950: førde for). — 8) åbne; opsætte eller opbryde kister, tønder00 ;(1611). D. Mag. I. 216. — 9) an- tage; huilchen broder som vill op- sette nogen læredreng, hand skall først hafve med oldermandens lof.. maa ingen broder opsette flere suenne end to och en dreng (1545). Kbhvas. Dipl. II. 269. — 10) i nuv. bet. ud- sætte; effther som vii tilforne same sag tilly dag opsaatte (1540). Rosenv.. (+. D. I. 52: — blef krigen opsæt.Vedel, Saxo. 474; bleff den sag til paa en anden tijd opsæt. Hvitf. VIII. 79; (1817). D, Mag, 4 R.V. 294; bleff vid sex aars tid opset. Lyscband.46; den herredag bleff for anliggendes uleylighed opsæt. P. Resen. 86. — 11)o. sig 2: sætte sig imod, gøre modstand; huor faare opsette hed- ningene sig. Ap. g. 4.25(1550); Vedel, Saxo. 385; som sig imod hannomo haffuer fordristet oc opset. H. Lau- ritzøn, Ligpr. o. A. Bing. 17"; alle, som halfue opsæt dennem imod oss. Hvitt. IL 203; som sig mod hannem tiit. oprørlig-viis opsætte. Iexsem. 253; i ville opsætte eder imod han- nem. Brochmand, Post. I. 287 a: Bording. UL 175 (se ovf. ML. 162b.:);frjmodelige upsætte sig mod ham vv støtte denne daarlige herre aff sædetP. Resen. 201; opsatte mag. Oluf sig imod alle dennem, som vilde sige han- uem imod. Beretu. om Besættelse. 8. — 12) um. forsætlig: som drab gior med opsatt oc raadit raadh, Rosenv.GL L.1V. 80; huo andre sør ont met opset sind. Herm, Weizere. 70". Smlyn. Sehlyter: up sætia 2) (i bet. 10)); nuv. sv. uppsåtta (også i bet. 8)); ut. upsetten (til bet. 3) jfr. Sch. u L. V. 129 b. 144,5 til bet. 9) se sst. V. 130a.10,; til Det. 11) se sst. 130a-b) samt sætte udf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛋᛅᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.