Oprykke

Old Danish Dictionary - oprykke

Meaning of Old Danish word "Oprykke", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Oprykke can mean:

  • go.])rykke op; P. Lolle. 3 arur, 288 (se ovt, I. 914 b. u. blæde); ex- cerptus, opryet. Vocab. 1514; opructe met roed. Jud. 12 (1550. 1607; 1847: oprycte); da haffde hueden bletfuen met opruct. Tidemand, Post. I. 72; de viter, leg opructe. Lyndsay, Om Mo- narkier. 4"; evulsus, opruet. Colding, Etymol.1398. — 2) ødelægge, til- intetgøre; wij see det jødiske rege- mente saa were ødelagt oc opruckt, so.Tidemand, Jerusal. Forst.a%".—3)optage, oprippe; then sag er oprukt meth stæffning. n. D. Mag. VI. 186: blef Jost smed oc Mortten grydstøber wen- ligen oc well forligtt, saa att hwem ted forst oprøvket igen. han skal gørrett paa mrløs sag (1575). Håbertz, Aktstk. om Århus. II. 275. — 4) uvirk. drage op; Alb. Skeel oprykkede imod Sverrig (1612). n.D. Ma g. 1.42; vorde Rysser soopryekt mod det slot. P. Resen, 128. Smign. sv. upprycka; Sch. u. L.: up- rucken samt rykke ndf, Oprække. go. l)rækkeop. række ; i vejret: (1478). Fynske Aktstk, I. 37 (se ovf. II. 205 2.5): later them gas fri met vprækt hals, som wrde tev litit. H. Suso. 96,10; mett wdstreckte arme och opreckte tinghre eedtt till Gud sworett (1925). n. D, Mau. V. 93; up- racte sine hender mod himmelen. ? Kr. 6.13 (1550, 1647); deris eydom vch land- gildt vedt opragte lingreoch belgens dt+ bekiende (1617). D. May. 4R. V. 294: j — viltnevt i theriis hellens edt huer med if opratt tingger (1541). Nielsen, Gl. jydskeTingsvidu,35v. J.form, jfr. Varming. $125; Thorsen, Nørrej. Lydlære. 74,—2) nå; om de(o: vand- ene) fra din food opragte til din pande. E. Naur. p3'. Smlgn. sv. ppricka. Oprødes. 70. rådne, forgå; det, som du est ilde atkommen, det skal op-»rodis i dine børns krop, n. Hemminu- sen, Om Ægteskab. 316. Smlyn. rødne og rådnes ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚱᛦᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
n.
norsk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
uvirk.
uvirkende (intransitivum).
virk.
virkende (transitivum).

Back