Oprør

The Old Danish word Oprør can mean:

• no. fk. oprer, strid; Chr. Pedersen. V. 491.15 (se ovf. I. 684 a forrette); gjorde ther slig enn oprur(1559). Kosenv., Gl. D. I 273: sas- dant oprør. sst. I. 275; den oprør, som skete mellem præsten og horgerne udi Præstø (1582). Khist. Saml. V. 623; denne farlige oprør. Ranch. 115; om der kom nogen oprør. Hviti. Bispekr, 03"; at der slig en uprør oc rumor er op- kommen. H. Skonning, Hed, Philvs. 639; som haffde begynt en aabenlig op- rør, Lyse hand. 107: dette oprør. $56.: den trojaniske oprør. Gerner, Hesio- dus. 44 — it oprør. Mark. 15.7 (1950. 1647), ik. hos Højsgaard, Gramm. $87. n. oprør ik. (se Aasen): æ. t. aufrubr hunk. ; 0.4 hank., jvir. Grimm, Wb. — Qprøre, go.
• 1) sætte ibavæg- else, opvække, ophidse; hand vp- rorer folkiv met sijn lære. Luk. 23.5 (1524, 1550 og flyd. overs.; Chr. Pe- dersen: opreyssde, se ovt. u. d. 0.); vprofride folket. Ap. g. 6.12 (1524 og dyd. overs.); at der ingen vsamdreetig- hed oprøres. I Pet. 3. (1524 i r.); aff saadan stor æreskenck oc forløffte op-rordis en ved nafin Hiarne. Vedel, Saxo. 110; vieo, oprører, rører, kom- mer paa gang. Colding, Etymol. 213, 151 (u. permisceo); Nucl. la- tinit. 144, 914. — o. sig 9: rejse sig, sætte sig i bevægelse; Fyn- boer oe Juder begynte at oprore den- nem. Hvitt, JIL 325; en nat, da denden sig oprørde, Kingo. Psalmeb. 313: tolket oprørte sig af misundelse. Snee- »dørf, Skr. V. 447. —
• 2) bringe i uorden, i ulave; misceo, romsterer, kommer af lave, oprører. Nucl. lati- nit, 12; Werner, Clavis, IIL 860. -3) oprippe: huileken kremers lags- broder, som vprører nogen ting vdj als mall eller vdj edrugheedt, thet, som til- fornne er forligt (1559). Kbhvns.Dipl. VL 1385; oprøre en gammel trætte, ein alter gesanck wieder aufriihren. v,Aphelen, Ordb. [. 472 a. Smlga. sv. ; Vupprors.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚱᚯᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.