Opregne

The Old Danish word Opregne can mean:

• go. 1) fremsige, for- vælle; refluen oprigner faar kongen it fabel. Her. Weigere. 276"; hand haffuer selff ideligen øffaet sig i sadane sang, at hand kunde siunge oc opreune dennem. Vedel, Udv. Viser, tilskr. 24; memoro, forteller, opregner. Col- ding, Etymol.730, S28(u.annumero); Steph.Nomencl.HL.879, 100: Nucl. latinit.872: Comenius.Orbis pict. 315. — 2) efterregne: at opregne, offvertelle, collationere, recenseo. Co- menius, Orbis pict. 280. Smlyn. sv.upprikkna. — Øpre(j)se. go. 1) rejse op, stille op: han oprestæ en stenligh loffsæns tes stadæn. 1Msb. 35.4 (4 I.D.Bib. ; 1550: opreisde); skullæ the vpræsæ them. 4 Msb. 1.5: (GI. D. Bib.: 1550: reyse op); der Gud haffde oprest men- nisken aff det første fald. Pallad. S. Ped. Skib. b1": opreyse. sst. d7': — hand opreyser den arme aff støff, I Sam, 2s (1607, 1647): marckgretften op- reyste keyseren. Lyse hund. 399: erigo, opreyser, opretter. Colding, Etymol. 1059; Steph., Nomenelw UI. 524; Nucl. latinit. 1470; at op- bygge, opreyse, exstruo. Comenius. Orbis pict. 154; for dig at lade høyt i luftens huus opreyse. Kingo, Kron- borg a4. — tm. havende rejst siu: du iæger mig som en opreyst løuue. Job 10v (Luther: aufgereckter). — 0. sig 0: rejse sig, stå op: opreysed bagholdet sig aff sin sted. Josva. 8.19 (1590, 1047); Job. 4L2: (se ovf. u for- so skrikke); atopstaue(opreysesig), surgo. Comenius. Orhis pivt.35; velsignet blifver hun, naar hun gaar hen ut solve, velsignet blifver hun, naar hun opreiser sly. Sehested, Pigers Spejl. a 8. 2) lade stå op, opvække (fra død); Gud haffuer opresd herren, hand skal oc opreisse oss. I Kor. 6. (1524 og tigd. overs.; 1550: opueete — opuecke): wij. haffue widniet mod Gud, thet hand haffuer opresdt Christum, huilken tel: haud haffuer icke opreisd. I Kor, 15.15 (1524 og flgd. overs.: 1550: opuecte): en vuinde af blodsot hun bleff sund, oc pigen ppreesti samme stund. Psalme-digtn. L57D; at pvecke, opreyse igen, resuscito. Comenius, Orbis piet. 476. — 3) lade komme frem, lade opstå; der er en stor prophete øpreyst iblant oss. Luk. 7.16 (1607, 1647; 1524 og lgd. overs.: vpstanden): der er icke en prophete opreist aff Galilæa. Joh.7.s2 (1607, 1647; 1524: vpstanden); som troede, at djævelen havde opreist dette uvejr. Jydske Saml. IV. 335. — o. sig »J: opstå, komme frem; der skulle tla mange falske propheter oprevse sig. Matth 24n (1807. 1647: 1524: vp- stande; 1350: opstaa) ; »preisede der sig saadanen storm, at amiral-skibet kunde ikke staa der imod, men maatte lave sig til at undergaa. Holb., Dmrks.Beskr. 443. — 4) ophidse, bringe til op- stand; upresse oc uppwecke menigall- mue emodt konning Frederick (1525). sRosenv., Gl. D. 1.42; hagde hannom ther udlagtt for enn principall mandt till att opresse almuen oc at brende gode mendtz saarde (1537). sst. U.5; — wpreigse almwen modh ridderskabit. Dipl. Chr. I. 197; han opreyssde alt folket met sin lerdom. Luk. 23.5 (Chr. Pedersen; 1524 og Hud. overs.: vp- rorir); Ap. g. 19:32 (Chr. Pedersen: 1550: vaar forbitret; 1607: oprørd); wlod: strax opreyse horgerne oc almuen met harnsk oc verie. Hvitf.IX.g3 37: de bleff opreiste mod. hannem. til krig. 1 Makk. 6.4 (1607, 1647); altalmuen i Suerig var opreist ov. vilde fordrifne k. Ingials slect. So. Sturlesvn v. P. Claussvn.29; afversten,som vel vidste, huilcket underligt selskab det opreiste ve suærmed krigs-folek var. P. Resen.126.—væreoprejst 9: have rejst sig, so thavegjortopstand; da vaare burg- erne opreyste oc verede sig. 2 Makk. 9e(= gr. rør ak4dOv Opugødstær). — 0. sig 9: rejse sig, hæve sig, gare opstand; vm noger vpreser sek amot hannom. H. Suso. 70.3; the vpreste seg gensten til hwghferdh. sst. 130. — folekskalopreyse sig emod folek Mat th. 94.(1524; Chr.Podersen: opregse); høffdingerne opreiste sig imod hannem, Kæmpebog. 450. — 5) opmuntre: studium fratres evigilavit, opvacte, kom til, opreisde til at givre. Colding, Ety- tmnol. 1438. — B) genoprette, er- starte; saa lenge stadzens skade och brøst bliffuer staden opreisdt och opret. Rosenv., GI. L. V. 544. Smlen. Ryd - qvist. VI. 457: upresa; nuv. sv. upp- resa samt re(j)se ndf. — Opresels(e), no. 1) opstandelse; i there vpresels af dødke. H. Suso. 90.0-3. — 2) oprejs- ning, genoprettelse; ieg vil, at thu vtgyter torætulle bøne for hennes (9: klosterlivets) vpresels oc høfuiskhet. H. Suso. 39.1-12. — Opre(j)sning. 10. 1) modstand, oprør: iha gingæ then vpreesning fram, swa ath wii icke bliffue konningiSwerriyhe(1483). Dip1.Chr.l. 151; vpreysning. s st.: gjorde vpresningh ellersettesighmodoss (1483). Geh. Ark. Års. IL.50: (1499). ss. 1V. 290: om nogher borger y Olborg siøre upresning, forsambling eller samelbunde thennumeemodt wore borghemester ve rat, Ro- senv., Gl L. V. 288; hen wpresninuh, som hans wndersottæ gjordæ wii winth- ers omod bannom (1508). D. Mag. IV. 184; — stor opreysning, som den vau- wittige almwe ofte gør emod oss. Chr. Pedersen. I 259; holde dem vnder twang, ath de jeke skulle gøre nogen op- reyssning, sst. IL. 245: — then støre skade, sum hanss nade haffle fanget aff swodan opreyssningb (1503). Boseuv., Gl. D.t. 29; om i fornemme nogen for- samling eller opreisning (1023). n. D. Max. II. 148; de icke skulle gjøre nogen opreysning imod deres herre oc konge. Evitf. L 168: kunde de ingen opreiss- ning giøre imod havnem. men maatte samtycke det, som. kongen heyierede. Sa. Sturlesan v. P. Claussøn, 191. ) 584. — 2) leftelse, hjælp; saadanero [sraeliter er han sat til en opstand- else eller opresning. Tavsen, Post. vinter 69, jvfr. denne er sat mange til fald og opreisning. Luk. 2.54 (vuv. overs.). — 3) gengivelse af tabt

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚱᚽᚵᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.