Oplugig)e

Old Danish Dictionary - oplugig)e

Meaning of Old Danish word "Oplugig)e", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Oplugig)e can mean:

  • go. sætte py Inuyer (pan et gammelt kar): givet Soren bødker 1 mk. sl. for skolekanden at ly baade med baand at paslæsge, pan- uy at opluge og med et nyt lang at sjøre derpaa (1628). Kli»t. Saml. 3 R.IML 12. not. 1. Smlyn. lugfsje op uvt. Oplukke (oplykke). 30. 1) åbne:. explicare, oplucke. Coldiug, Ety-. sml. 951, ST7 (u. aperio): Steph., Nomencl. II. 589, 110; Nucl. la tinit. 1162; oplucke, recludo. Co- menius, Orbis pict. 218, 112: — mod min arme siæl sin strube viit op- lyeker. E. Naur, yd4. — 2) tillukke, tilstoppe: melle aldermandeun nogen mandt till eu forsagt thiidt at oplueke sine gierder (1598). His Tidsskr. I 443; menige grander skal inden hver aars Voldborgdag opsette een forsvar- lig byeleed … og oplucke diget vesten ledet (1742). Jydske Saml, II 264; afgrave den umistelige urmsvær til at oplukke diger og lukker med. Dmrks. økonom. Mag. V. 240—41. Swlen, lykke ovt, Oplægige) (oplag), no. 1) over- skud, hvad der Jægges op. Moth. — 2) oplag, udgave; editio, ud-» givelse, oplæg, ut editiv libri. Nuel. latinit, 282; Werner, Clavis 11. 321. — 3) forsæt, påfund; wor thette thijn uplegge ve tliybe ramd, P, EJiesen. 91: — sax aldels teyl- ede hapnom den. hans wise opley oc mening. Tavsen, Post. sommerd. 49; dette wor deres skalekatftige fund oe opleg, sst, 304": ingen mact. ingen raad, ingem opleg, ingen voderfundig- ,,Ded duer mod herren. Ranch. 13; sxt. 75 ir: — saadane lønlige oplagde — fornam Hogen. Vedel, Saxo. 294,; 349: der horgerne formerckte dette up- laug. Hvitf. VIL 63: sat. VIL 290. — Øplægge (opligge), vo. 1) hen- lægge, gemme; den prijs skal indis at vere spart oc oplawd til eders kons- elige maiestats naffns ære. Vedel, Saxo. fort. 22; lod sin faders beenplegge vdi altere. sst. 158; — spanskg fransk salt did at tøre oe opligge skal en huer indlendisk være tilladt. Forordn. "Vu 1621 art. 3; huis gods Kivbenhalfus borgere i deris pachbuse ladet opligge (1655), Kbhvns,. Dipl. L 679. — 2) belægge, brolægge; streder schal alle wegne wel metth stien vpliggis (1530). Jydske Saml. UL 151; om vaderne at jævne og op- lævge. D. Saml. VI. 116. — 8) for- lægge; huorfore ov ingen bogtryckerherimod nogen saadan calender maa iryeke eller oplegge (1643). Rosenv., G1.L.IV.369: dette skaldre verk at op- leuge ve publicere lade, He xaem, fort. 3"; paa huis bekostning denne bog er oplagt, 5. Povelsøn. c 3. — pas den maade skulde i aldrig lægge andre skrift- er op end historier. Barselstuen. 4.2, S.6; oplægge, sst. — 4) udtale; tha sielen hatfde thetthe sawt oc sørgelig ovd mange op lawt (1510).n. D. Mas, 11.325; — sligh ant ma han opliggæ, ther han ma prøuæ sandæ metk. sst. VI. »189. — 5) optælle, lægge sammen; expungere rationes, summere, oplegge. Colding, Etymol 1013; Steph. Numencl. IL 575. — 8) udtænke, aftale; oplagde havd forbund met kong

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛚᚢᚵᛁᚵ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back