Ophæve

The Old Danish word Ophæve can mean:

• se u. ophav. Ophøge (ophøve), go. 1) ophøje: wphug them for vden ænde. Lucid. 8: Brandt. 114. » (se ovf, IL. 130210Khist. Saml. VI. 149 (se ovf. IL 112a.n); H. Suso. 67.4, 69. 2; tw æst opbøget offuer allæ ix ængle koor (1497). Thottske Saml. or. 533. 58: en doctor bleff han tber vphvgd. Hr. Michael. TI; P. Laureutsen, Stakket Undervism. +; exalto. ieg ophøger. Turson, Vocab. 208, 222 (Colding, Etymol. 46: ophøjer); — han willæ bædher ophøffues (rim på nøwes).Rimkr. 037; Mandev. Rejse. 133. 3; GL D. B'b. 1 MsD. 50. 70; Chr. Pedersen, I. 18; V. 252. »s; hvog ydmyger, han skal ophøffuiss. Luk. 14.1; Joh. 12.34 (Chr. Pederseu: 1350: ophøvis); ophøifuet, leuatus. H. Smith, Hort.synonym, 29": Christus blell aff werden icke saare opbøffuet eller afholden. Tavsen, Post. som - merd. 23, 106” (se ovf. IL 783D. to); Tavsen, Pater nøster. e7" (se ovf. m forsmælighed); — ieg saa en ond mand mectig oc sterk vphøven,Ps. 37. 23 (Chr. Pedersen); — Mg- så ophøje til: stiffte, [undere, ophøye oe gjøre ville it collegium oc en hel- liydom aff bykireken i Calmar. I vitf. IV. 449. — 2) forhøje; tolden dag fra dag ophøjes midlertid. Bording, II. 168. — 3) If. a) hovne, svulmeextubero, ophøffuis, haffuer buncker. Colding, Etymol. 1383; Steph. Nomencl. IL 591. — b) hovmode >siu; so ophøges rickt barn aff sym byrd som hiort af syn tacke. P. Lolle. or. 1188 (= ). arrogat); Smløn. sv. upphuja samt høge ovf. — Ophøgelse. no. 1) ophøjelse: til nytte oe ære oc ophøgelse. Malmøb. 14; — han kalledhe thes (2: alterets) naffn: her- røn myn ophøwelsæ. Gl. D. Rib. ? Msb. 17. 15; elativ, ophøffvelse. Col- ding, Etymol. 422, — 2) forhuj-"else; ville vi eder icke længer med denne tolds ophøyelse hesværge. (1628). A. Larseu, Optegnelser. 45-40.lgn. sv. upphøjelse.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚼᛅᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.