Opgive

The Old Danish word Opgive can mean:

• go.
• 1) sive, bringe, op kaste op: i salen, huor madden op” utfois (1651). D. Mag. 5 R. IV. 130; Fo opgiven hold. Moth: — det, mand »»siver op for en boldkjep. P. Syv. IL. 54; for for en boldkæp gierne vil min hogdg pen opgive. Sorterup, Småsag. 38 (jvir. ovt. m. buldkæp). —
• 2) give fra sig: vpgaif hand aanden. Job. 19.0 (1024; Chr. Pedersen og Hgd. overs: vdgafl): nidføld hun til hans fødder oc vpyaff anden. Ap. g. D10 (1524. 1550, 1647); exspiro, opgive Sin mand. Nucl latinit. 1731. Til dels endnu brugeligt. — også kaste op, spy: hwo som dricker sig drucken swo, at han vpeiffmer (1495). Kbbvns. Dipl. IL. 171. Jvir. give op ovt. —
• 3) ibnejBrandt24X.m(seovt.IL891M7). -4) overgive; hans thienere skuthennom opgiffue uti ureffuens hender (1557). Rosenv., Gl. D, UL. 47; P. Resen. 92 (se ovf. II 309D.41); — vildede vere offuerbudige at giffae byen op for hannem. Vedel, Saxo. 393 (op- sitfue. 591); pas det sidste gaffue de byen op for hannem. Hvitf. I. 206. — 5) slippe, lade falde: jeke skulle .— wij helder nogett forbud, somm. er giortt, egienn vpgiffue (1539). G eh.; Ark. Ars, TI. 99. Endnu brugeligt. — 6) udtale, forebringe; the gode mend, som the sager haffue nu forrammett oe pviiffuit emodt then hel- liighe kiercke(1527). n.D. Ma g. V. 298; udbeder joy mig tilladelse at opgive for deune forsamling nogle smaae stykker,m kunde tiene dem, der vilde falde paat vplyse disse rigers historie. Vid.Selsk. Skr. VIL 235. — 7) 0. sig 0: 8) vise sig, komme frem; vand, som sigar opgivet midt paa højen (1607). Ård. t mord. Oldkh. 1895. 296; at mand aabner den huide bleine, som sig strax opgifuer, at den onde gift. kand fange luft. Wolff, Diarium. IL 133. — b) udtale sig: at siffue sig op for sin slæle sørgere oc irygge ven. Pouch, Problemata. a 6. Smlgn. isl. uppgefå og get upp; Sch.u. L.: upgeven.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.