Opfølge

The Old Danish word Opfølge can mean:

• zo. følge; hannem op- følgede paa Hoden. Hvitt. IL pp3 Smlgn, fulue ovf. Øpføre. xo. 1) fore, briuge op; skall enghen man sith yotz vpskippe vm. nathe till with ther gotz fortab- elssø, han vpfør. Sehlyter, Swerigosl. Løg. IX. 469; det (2: vinden) op- førde greshopperne ov kaste dem i det Rødehaff. ? Msb. 10.1 (1550. 1607: optog); til soolens gyldne voym opfor mig uden skade. Hexae. 140; (1643). n. D. Mag. HL. 313; optør o lesu mig fra dendne verden op til dig. 8. Pov- elsøn, 484: Kingo, Sjungek.L 12: at opføre all deris korn til Hamborg. i P. Resen. 327. — 2) lede, anføre:fter dem sienge ridderskabet oc ad- elen opført af 2 landmarskaleker, Hiwring. Leyres Politie. 11: der efter bleff vi opført igiennem et pallais. P. Resen. 416. — 3) i mv. bet, op- hvgge: aggero, opdiger, med iord op- I.T8: Nucl,latinit. 14. Smlan. sv. uppføra. Opgang (-gång), nv. 1) opgang (2: handlingen at um op); ortus solis,% solens opgang, Colding, Etymol. 882; Nucl. latinit. 1114 1560 (u. ascen- sus); var det lenge, at Ericks mend tinge ingen opgang i Vogns skib. Sn. Sturlesou v. P, Claussen 136. — 2)opganyssted; tuercolfuer Ira Moab mod solsens opgøng, 4 M.sb. 21.5 (1050; 1907: opgang); Ps. 113. (se ovt. UL 212433); — uradus. trappe, Onsang. Nuc). latinit. 547. Smlgn. is upp- % sangr samt san ovt, — 3) forbrus, opbrugelse; opgang, aufgang, ver- zehrung. v. Aphelen, Ordb. I. 465 a. — Opgange (opgå), go. 1) gå op: huo skal opgaa pas herrens hierg, Ps. 24.2 (1350, 1647); de saa deris konge op- gaa. Lyndsay, Monarkier. fort. 57; at oprinde, opgas, orior. Comeuius, Orbis piet. 128; Nucl.latinit. 114; — som solen er for stierner skier, thabwn op gier, Romant. Diytn. 1.60 = opgør. sst. UL. 184 (jvir.: j hure thet eder siden gier. sst. I. 64 = goor. st. II. 187); — der solen opgick. Bun- ting, [tinerarium. 1627. 1.288); op- sick hans møjest. hoffprædickanter, PRosen. 363: — solen vor opgangen. 1 Mb. 19.23 (1550,1647); — de haffue tilbedet den opyaugende sol icke den nvergaaendis, ILvivf. UL 508; P. Syv. I. 199 (se ovt. I. 212 b.i6). — 2) abne sin; i høye porte strax opgaur, i evige porte aaben staar.Psalmedigin. 1. 209b. — 3) indhente; Å. Delsen, Reunebng, nl (se ovf. II. 235b.7). 1 so"4) så med, slippe op: fast megit ' aopgaar met drågen, som de drage kam-— mer oc sal met Damask, Fr IL Br. af 1; 1586; huor paa dennem opgick ; hsarligen en stor omkøst. Hvitf.V. 31; vaxr haonewm. all forrand. opgangen vdi den lange feyde, sst. IL 204: (1608). n. D. Mac, Ål, 182; deris forraad var opsonget. Pi Resen. 120. — 5) gå, henga; den td vpgick Sverrigis rjge »til villie ve stver bestyrekning. P. Ke- sen. 223.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚠᚯᛚᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.