Opdrag

The Old Danish word Opdrag can mean:

• no.
• 1) opgang, frem- brud; hvor veyret har havt sit opdrug, undertiden /aner ueddray, ja ofte blivestille stnnende. Vid, Selsk. Skr. IX. 438. —
• 2) hverv, opgave: haver han forestaaet skolebørnene med under- visning udi legser og sang med al anden ærlig opdrag 11583). Khist. Saml. 3 B.IV.315; Chazelles ik opdrag til av bestemme pyramidernes sider... ban forrettede, hvad ham var opdraget, Vid. Selsk. Skr. XIL 195. Swlun. sv. uppdrag; t. auftrag, — Opdrage. xo. 1trække, drage op: the tha opdrøge ham aff træcket (1497). Thotiske Hdskr. nr. 553. 52"; Mud, confit. 19; paa thet, naar i sammensaneke klintherne, skulle icke tjl lige met thennom. vpdraxe bueden. Matth. 13.2 (1924; jvtr. Chr. Pederseu. I. 213: opdraghe; sammes n. t.: drage op): de ære træ op draune alf røde. Jud. 19 (Chr. Pedersen: 1550: opruete); PsalmebDb. I. 85; der met san stack- ede oc opdragne klæder maar tor fruer oc jomfruer. Pallad., Hosedjævel.2; Vedel, Saxo. [ort. 34; band for- mærkte, at det var Koldbiorn, er op- dragen blev. Vedel, sv.Tiuvesk. 154: baffde de opdraget skibe oc sat vogne fare. Hvitf. IL 533: on brønd, hos huilcken stod en junze med vand op- dragen. Skonning, Hed. Philos. N94: dem (2: bådene) saa hvyt pas landet ) at opdrage. 3, Berntsen. I. 192; af den skidne brønd ej klart opdrasesvand. Bording, IE. 407 (se tryktejls- liste sst.); hand med sin lyre har Furydicen fra helvede til himmels op- draget.S.Povelsvn. 194.— 2)druse, suge op: rudefrø, støt til puluer ve opdraget vdi næsen. UL. Smid, Lægeb. L40; VI.4” (se ovf. I. rill.: Iyste); ligesom hun 0: solen) opdrager aff jorden anden dug. Lauritzen, Sjæl- ebog, 107; Hexæsm (2 (se vt. u.0 hadstuemand); naar skyen vand op- F drager. Gerner, Hesiodus. 185. -—
• 3) ophje; haffde san skune forlæn- imger oc vaar saa bøyt opdrayen, som hand nogen tid kunde bevere. Vedel, Saxo. 483; Abiathar .... endvg k. Dauid hatfile skiult haunem mange aar oc opdragit hannem. Ranch. 12; eders forstand ov hvy anslag opJragis i mier oc meer. sst. 195. —
• 4) iføre: setterr de svenne blødt, dem lilge klæder vp- drager. Hexaem. 3. Smlgn. t. sul- tagen. — D) fremdrage, oprippe; svule alle teydhe ve tvædræcht wether lesses oc aldre mer wpp» eller wp draghes... oc encte thet wp drahe, ther wsæmye ma aff komme (1397). Geb, Ark. Årsb. I. 29: huelken gil- brother, ther opdrager then sag, som thiilforn er aff chalen (1422). Fynske) » Aktstk. L 41; hand havde forskudt den sande saligheds lærdom oc igien opdragen og ført paa hanen bedeuske afguderie. Vedel, sv. Tiuvesk. 11: — then sagh forlicht or och aldrig vp atdroshe på noger syde vader arboth mal (1487). Hiåberiz, Aktstk. om Arhus, I. 60. — 6) overdrage; frue Birgetrhe (ie halfver fran sigopdragitt till Danmarckis riis raadtt fore for- standers heffuling 1573), Røsenv., (1. D, TIL, 190: (1595). sst. LV. 445; andre stæder, hannem oc hans vasaller vaare opdragne. Hviti. HL 47, 316: hvil- ket paut E. Kruse til afu, L. Bek haver opdragit. Secher, Rettertings D. (1605-14). 299: (1643), Rosenv., GI L. IV. 476; med tjden opdrave oc alfstua hannem Sonnenburg. P. Resen. 270; Chr. V. D. L. 5-7-8; Se også u. opdrag 2). — 7) tor- handle; at ethers nade haffuer ordt iet hannom, tør han vpdrager om alle the ethers uadis ærende. som ethernade xalf mis Max. HL 210. — 8) tage iud, vinde? hov leke tijlsætther, han ei] oppdragher, P. Lolle.nr.857(=sv.windhir. Me del- tidsordspr. I. 220). — 9) drave op, rejse op; ieg erhidopdragen. Es.37.u (1500, 1647): Kong Christiern vaar opdragen i Suerige imod sine tender. AvittV. 170: deris raadmand ov borg- ere, som. vaare opdraune at anem. ssVI 235; Gert Rantzau er med et stort 30antal tolk opdravet til Calmar (1612). n.D.Max. Il. 45: endvg Erivh Rosen- krautzis knecte vare nu lang tjd tilforn opdragne, P. Resen. 198. Smlen. sv. uppilraua.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᚦᚱᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.