Opbringe

The Old Danish word Opbringe can mean:

• 20. 1) bringe op; den formummede Samuel som den trold- quinde til Endor opbragte aff jorden. Jersin, Om Miracler. 412; naar ded gewehr ikkuvs først vell er landet vv en stedt oppbragt (1658). D.Mag. 8R.L 274; (1676). n. D. Mag. IV. 66 (se ovf. u. belove 1)): leg Guds kiere » barn pax korsenstræ opbragte. E.Naur. 13. — 2) bringe til veje; hvis the andenstedtz kunde opbringe pendinge (1578). Larsen, En ÅfskriversOp- n.45; hand icke regner paa, hvor mange, men hvor gode soldater hand til striid opbringe kand pa fode. Bor ding. II. 276; til penge at opbringe brugte band undertiden de middel. Vid.Selsk.Skr. I. 301. — 8) bringe i brug, sætte i gang: laugmænd skulle lade sig nøye med deres laug- mands told ov saadan tynge mod lovenimey forhvye efter en ulovlig sædvane, som deres formænd for denvem kunde have opbragt. Forord. 1/3 1633. $ 17. I Rosenv., GI L. IV. 553 torklares det tilsvarende sted i recessen 1843 (sst. IV. 502) som oppebaaret, men den anf. bet, støttes oyså ved ht. auf- bringen, jvfr. Grimm, WD.: aufbr. 5 og 9. Smlgn. sv. uppbringa; Sch.u.L.: upbringen. — Opbriste. go. 1) bryde frem; da opbrøste alle kilder i den støre af- grund, 1Mvs.7.n (1550, 1847); brønde oe kilder næden til opbrøste. Lynd- say, Om Monarkier. 29; med kildernderlig” af jorden som opbryste. Hex- aem, 110; saaret undertiden opbrister paa ny. Gerner, Post. IL 356; — er den (2: troen) et areveld af dend kilde, der brast i nægler-embedet op. Kingo,Ligpr. 0. Jac, Birkerød. 9. — 2) briste itu; at den (2: hinden) huert øyeblick kunde opbryste. M. Jeusøn Medelfar. Ligpr. 0. Chr. Friis. bl. Se også u. lgd. 0. Smlgn. sv. uppbrista samt breste ovf. -

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛒᚱᛁᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.