Opblæse

Old Danish Dictionary - opblæse

Meaning of Old Danish word "Opblæse", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Opblæse can mean:

  • zo.
  • 1) blæse, puste tegop, til; smeden, som opblæss kullene i ilden. Jes. 54.0 (1550, 1847); bob- len falder pas klaren vand opblest i samme stunde. Psalmedigtn.]. 109b: sufilv, opblæss. Colding, Etymol. 454:Steph., Nomencl.IT1337;Nucl. latinit. 445; opblæste det gandske legeme. P. Resen. 418; Comenius, OØrbis pict. 258 (se ovf. I, 265b. 1). — tm. overmodig; thend er opblesd oc wed inted. 1 Tim. 6.4 (1524, 1807, 1647; Chr. Pedersen: bofimodig); indatus, opblæst, ophoffuen. modig. Colding, Etymol. 453, 1407 (u. ven- tosus): Nuel,latinit. 44.2013; den stoerhed kommer af et opblæst gemyt. B. Tott. [1L.288, 213; holven, opblæst, hoffmodiu. Comenius, Orbis pict. 350. I dene bet. endnu brugeligt. %Smlyn. sv. uppblåsa; Sch. u. L.: up- blasen. —
  • 2) være overmodig; undergiffve sig sin mand icke opblæse udi all ting, Holtzmann, Kvinders Spejl.83.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕᛒᛚᛅᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
tm.
tillagsmåde (participium).

Back
↑