Op(pe)bære

The Old Danish word Op(pe)bære can mean:

• (opbøre, op(pe)bærge, oppeborge), go. modtage, oppehære; (1530). D. Max. IL 119 (se ovf. III. 682.11); hues pendinge che wpbære (1533). N.D. Ma. IL. 712; wppeborett (1533). st. IL. 252; (1579). Rosenv., Gl D. UL 393; Jydske Saml. II. 146; den tid forskretine pen- ninge oppebaaris. Hvit(. IV. 452: huis fractpenge de opbære (1629). Kbhvns. Dipl. IL,682; Jøderne, som: oppebaare so Jesu velgierninger. Brochmand, Post. II. 4P4a: skal hand opbære og nyde al fruet og landgilde. Chr. V.D.L. 9—12—1; — lade vpbøre samme tinde (1538). D. Mag. 3 R. VI. 233, 234: — uill den tidt, som hand shall oppeberge kleder oc penge igien(1515). N.D.Ma t. 111.70; Forord. 2) 1932. rt, 4: 297, 1692. $11; huer adelsmand maa iel opberge schatten; 1835). Fynske Akt. stk.L 10: (1638). Kbhvns, Di pl, HL 183; guld-tolden som oppebergis aff de Nederlanders skibe. Toldrulle "1 ie 1640. D3"; samme peuninge at kræftve oc oppebærge. P. B es eu. 299; — de største velsierninger, maud af sine for- ældre oppeborver. B. Tott, I. 14? (jvtr. borge ovt. I. 254b). Som i E, Jessen, Etymol. Ordb. 177 bemærket, ere egenlig to vrdstammer: bære og bjærge sammenblandede, til hvilket den æ. bvjn, af bjærge tjvir. Lund: bjærshæ) sov særlig lejlighed, jvfr. sv. uppbårz: Sch. » u, L.: upboren samt bære 15) ovr. og I. till. 40. Jvfr, ogsau den ovt. L. 155 omtalte samwenblauding af besvære og bosværge.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛕ(ᛕᚽ)ᛒᛅᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.