Ond

The Old Danish word Ond can mean:

• to. I) ringe, dårlig, slet: guldsmederne hvr i riget søre vv arb- eyde meget ont sylff' i serninge (1491). Geh Ark. Arsb. V.77; Fynske åkt- stk. L 50: vur unure kiisther vndbe oc godhe (1492). D. Mau. V. 215: ond vin vdi it glass skin skøn oc klar. Herm. Weizere. 134": (1598). Ro>- env., GI. D. II. 255: (1584). KhisSaml. VIL 447; huuss aff ont tømmer ; msæt samen, ædes male matoriata. ) gColding, Diet. Herlov.: (1689). D. Saml. IV. 91; som en vat armbørst, naar det, spends. saa bryster det. Arø- ho, Torcular Christi. 154; — også ' fordærvet; onde egg Hyde, men de — »gode sjunke. P. Syv. I. 189. — 3 ar.: oftrædæ Kayn aff thæt ondæstæ korn oc Abæl ufrædæ aff thæt hæstæ fær, 30 Lucid. 36 (jytr. ut. 4). — 2) ube- hageliy. vanskelig, slem; hwor! nogen unde oe «dyhe pudtzer er (1547). Rosenv., GI.L. IV. 234; hans legeme gaff ingen ond luct fra sig. Vedel, Saxo 509; du est min hash paa den nafonde dag. Jor. 17ur (1607. 1847): (1621); n.D. Mag. I. 384 (se ov. IL 78.45), ondt er at haase jor ufødt ; fæ. P.Syv.L 217 (= daarligt. P. ødLolle, nr.682, se ovf. u. hase): gravis, besværlig, skadelig, ond. Nucl. lati- nit. 560. — den o. ild, se ovt. eld 3).— dev o. syge o: ligfald%; haffde Gud laugtt hende korssitt paa mett thendt onde siuge (1571). Rosenv.. GI. D. IM. 126. Jytr. den slemme sygendf. — de 0. sår o: venerisk syg- dom; haffae weritthesmitted med thend siuge, som kaldis the onde saar (1390). Rosenv.. GI. D. IV. 156; for" sing- -dom, the onde saar, kuude for" per- son well were paakommen aff en anden ulykke som mangen udi senge och icke for Dans egit onde leffnit. skyld. sst. IV. 187. — 3) odslægsgende, skad- eliu: ieg skluder hungerens onde pile iblant Jem. som skulle vere skadelige. Ez. Das (1550, 1947): jey vil vpryeke alle onde diur aff landet, at de skulle ho tryggelige i orcken. sst. 3.58 |s5t.): der maa være meget omlt i aryden. førend loguet springer selv af. P. Syv.394 — 4) slet, svyodig; hand. lader sijn suol vprinde offer vude oe uude, Matih. 5.5 (1524 og lgd. ovst.); huorlunde kundne i tasle auove, effterj at i ere vndne. sst. 12.21 (sxt.): thet er got eller ondt, 2 Kor. Da (386). — 3 gr: Svdomite menneske ware snødeste æller ondeste syndere tor her- ræo. (41 D. Bib. I Msb. 13.10: Gwth sændhe wndæste aud ællær wærste and.t. mellen Abimelech uk Syrhems bo-æn. sst. Dom. Des (jvfr. u. 1)). Jvir,å. »v. ondester, se Nehlvter: onder samt værste ndf. — den o. gest (mund) 2: djævelen; (1559). Geh. Ark.— Arsb. IL till. 42 (se ovf. IL 17 h5-m)— ladh mik ey vorde hin undhe manzspildh. Brunt. 274., 288,7; en mand. som befenyder wor meth den onde mand. Chr. Pedersen, I. 200; (1549).D, Mag, 3 R. I. 325; i den onde mandz naffn er denne snare set, Herm. Weig-ere. 56; (= ot, de Juvel. Sebri- ders udv. v. 1207): (1579). Khixt. Saml. VI. 275: en yuinde bad hendlis pige at giøre Ud vdi den onde mandsfn. Hvity. IV. 185: pantsetter hende(2: sjælen) den onde mand til evig tid. Arøbo, Ossa rediviva. 98:hand vilde enten i vor herres eller ien onde mands nafin ud, P. Resen. 79. Smlyn. gl. sv. then onde man, se Såderwall:onder 8). — særlig us d-elig, utugtig: dersom de ligge udi it ont leffnib oc forholde at lue den-nem viie tilsammen (1587). Bosenv., G1L. IV. 301; (1590), sammes Gl. D.IV. 187 (se . 2): kongen skulde lettue vdi it ont leffnit met hende. Hvitt. VIL 56: det er den største uræt, mandsu kand bevjse sin hustru 2 letve udi at out lefnet med en anden. B.Tutt. III- 272; haud ligver i et ondt levnet, holder paa hovedet af hende. P. Syv. It. 124: ligge i et out levnet tilsam- men ogavle børn. Chr.V.D. L.6-13-13; overskielder mindre mand eller og ond qvinde nogen (0: æreløs kvinde, skge). sst. 6-21-5. Smlyn. isl. våndr; Såderwall: onder.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary