Omsværge

The Old Danish word Omsværge can mean:

• go.sv ærge om. afgure ved ed; epther thi sandmendt hulfuer verrit opkrauffdt till forte marck, och the haffue opholdit och icke omsuoren samme marck till alle fire mar[c]kemode (1574). Rosenv., G1. D. IL. 246; saa- danne woldsager maa sanndemendt och nelfningeromssuære (1592). s st.IV.398; er der nogen minde til, at der haver til- forn været omsoret, og nogen mand af dem lever, som soret have, da maa der ej meere omsværis, Chr. V. D. L. 5-10-8. Omsvæv (omsvøb), no. 1) omdrej- ning; ov saa de under hiul i omsvæb med sig tager. Hexuem. 150 (det frød.seovf. III 29442); — dersom man ved jordensomsvub paa en flad plan beskriver en cirkel. Dmrks. økon. Mag. VIL 253; — strople betyder en omvendelse, omtriin, omsuøb oc tilbagetørelse. 5. Povelsøn.491.—2)omvejomvand- ring; Hvit[. Lmm2(se ovf.[IL 2202.) — Comenius, Opladne Dør. $475 (se ovt, Il. 24.50 = t. væbschweit); efter adskillige omsvøb i Tydskland blev for-skrevet til Lund academie. D. Saml. I. 65; flexus. krum-vey, omsvøb. Nuel. latinit. 439, 473 (u. anfractus). — 3) vidtløftighed, omsvøb; det bør hannem, som først screff historien, at giøre omsuetf met ordene oc giøre megen flid i huer part serdelis. 2. Makk. 2.1 (1607, 1647 i r. forkl. : ord om alle ting); ) du kandst uden mange ord eller omsvei slutte, hvad det ypperste gode er. B. 4 Tott. III. 148: — hvor meget bedre er det at gaa den rette vey end. at siøre sig self omsvøb oc vanskeligheder. sst. It. 300; ambitus, omsvøb i talen. Nwcl. latinit. 326, 827. — 4) svøb, ind- hylling; voris legemis sammentøgning af heen, bruske, tredobbelt hud oc af hinder eller adskilligt omsvøb, Come- uius, Oplalne Dør, $241(=lmem- braniset involucris). Smlgn. Ryd4vist.o VI 342: omsvef; n. sv. omsvep; t. um- schweif. — Omsvæve (omsvebe, om- svøbe), go. indhylle, omhylle; iord- en, som gior met det omsueifuede half en ; klod, Flemløs, Astrølogia. fort. IL; den tid det mørke veir omsvebede skibD. Mau. I. 105: — Åb, 6.13 (1524, se ovt.IIL2132.6); circumplico, omvæffue, omsuøber, Colding, Etymul. 951; Steph.Nomenec], II, 210; at omsvobe, ubvolvo. Comenius, Orbis pict. 116;som icke omsvøffuende u-lycke kunde bruge(læs bringe) i kleinmodighed oc mis- trøstelse. Hiøring, Lejres Politi. 7". Smln. sv. omsvepæ samt svævendf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᛋᚠᛅᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.