Omsværen

The Old Danish word Omsværen can mean:

• bl": ascendo, opstiger. Colding, Fty- mol. 1112; Steph., Nomencl, II. 129; Nucl. latinit. 1559; at dampen der aff kand opstige. S. Paulli, Flora D. 246 R.; huor paa wand vpstiger at mætte yet med saa faur en yo. Kingo, Kronborg bl”; dem uchristne Tyrk vil strax til hest upstige. Bot ding. II. 286; — dat.; uw opfort ælkertey, 1 Msb, 49.1(G 1. D. Bib.: 1550 opstigede); han opstey paa Chernb ve fløg. Ps. 13.n: 47.6 (Fr.Vormords.): kong Hugen holv i hans isted, der hand opsteg. Chr. Pedersen. V. 105. 15-16: — two menneske vpstigede vil temp- let. Luk. 18.0 (1524); strax som the vpstigede paa landnet. Joh. 21.:(Sat.); af vandet opstigede siu fede ivr. 1 Msb. 41. (1550, 1947); vpstiede.? Sam. 17.» (1550; 1807: opstigede) ; Kæmpebog. 480; opstigede doctor Anders Lauritzøn ve hafde en latiusk vration. P. Resen. 368; hans suk op- stivedetilGud. Lund, EgedesLevued, 20: — hand forløib oc vpstiget vii it wyld tigenwed. Luk, 19.: (1824); — un.; ther hund hallie vpstiget. Ap. Ci. 20. (1524); Gud er selff opstiget tørst | Adams skib. Pallad. S, Ped. Skib. 3; mands sædt, som er opstigen i hiernen. H. Christensen, Bnz om Siuzdomme. 160; — der hand var opstjget pan tlomstoelen. B. Tot, ITX. 140; — virk. stige op på; tha op- sty leg then predickæ stooll. Rimkr. 14; trælle udt i deres sted opstige kongers throne, Reenberg, Skr. I. 11. — 2) komme i vejret, stige, så frem: yrefluer ere blefine arf- herrer ov vpstigde offuer tri folck. Hvicf. IL 20; opstegen. sst. II. 21; hestefoder, huusholding, folckelvn waar och nu høyere opstegen end vdi gam-mell thid (1610). Kbhvns. Dipl. IL 366-7; salted nu paa it sars tid huyre end dobbelt paa verden er opstiget. Forordu, %/1 1621 indledn.; efftersom det pax de steder opstiger eller affslager. sst $ 7; tolden udi Sundet aarligen var opstiget. P. Resen, 73; ved hvis mymlighed de andre kand opstige til adskillige høyheder, Gerner, Hell. Dao. I. 245; Gud lad mig denne lday i dyd opstige. Kingo, Sjungek. L 79; — tm.; opsvulmet, hævet; (had) mør mennisken opstigen oc iører mennisken ond. vedske paa. H. Christensen, Bog om Sjugdom- me. 159. — 3) opkomme, frem- komme; det opstigede icke i noget menniskes hjerte. Tidemand, Sjæl. Urtegd. må"; bui opstige saadanne tancker (1607, 1047: 1524: ere vpgangit). Sulen. Schlyter: up stigha; nuv. sv. uppstiga samt stige ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᛋᚠᛅᚱᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.