Omstukken

The Old Danish word Omstukken can mean:

• tm. udsyt, broderet rundt om; enn løffuehud med parle-- søsticker arbeid omstucken och omsat ; (1580). n. D. Max. I 32; som kaahen var eden omstucken oc smysket, P. Resen. 62. Smlyn. stikke udf. Omstuudten) (omstunder), bio.
• 1) forstærkende tidsbio.; (1434). Suhm, San. (1.1. 206 (se ovf.u. fordrage 2)); A.Berntseu. II 129(se ovf.IL.500b.2s);om du endnu omstunde tillader den atvoxe. B. Tott. 11.39; — den bruges her ilandocintetnuomstunde. Terkelsen, Chr. Hustru. 113; man folekit icke hafuer uyldt lsadit gaa endomstund. Chr. IV. Br. (1589-1625). 213, 199; 10den oifuerhand ... den er endomstund heel wuyss. s»1. (1686-40). 233: en hob liint hørgarn, huor aff jeg endomstund ipted arbelid baffuer fornommid aff at uerre giiordt. st. (1632-35),34. Denne forb. synes egen for Krist. IV; — som da om. stunder torde fordriste sig atbegere Danmarckis krone. Vedel, Saxo, 289: olim, nu om stunder. Col- ding, Etymol. 940; Nucl. latinit. x1089; — sligt omstunder ou slæt intet siælder her. Lauremberg, Skæmte- digte, 92. —
• 2) undertiden; hele hver oc tolk om stunden slet opsluger. Hexaem. 115, 152 (se ovt. u. bænke- jævnt): hvor præsterne cre da cen gang kaldede, did skulle de siden omstunden kuinme igien. Chr. V. D. L. 2-7-3; — mig sove omstunder mange paa haand. Hegelund, Susanna (Smiths udg.). so 55: omstunder taar ingen vort handuerek ved, <»t. 141; Ranch, 227 (se ovf. II. 6Ri20): mand grunder omstunder og veed ej hvorfor. Thura, Poet. Sag. 123. Isl. um stund; gl. sv. om stund (jvfr. Rydy vist, VI 485) have afvig- ende bet. Nærmere i bet. ligger gl. d. understundum. (-stunden), se ndf.Omstænd(e), og afledn., se u. om- stand.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᛋᛏᚢᚴᚴᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.