Omgangsøvrighed

The Old Danish word Omgangsøvrighed can mean:

• no. i en vis række skiftende uvrighed; omgangs »ffrighed, at bestillingen gaarfra en: oc til amlen oc om igien, vireu-aris magistratus. Colding, Dict. . Herlov.: Moth. — Omgange (-g8),o. lj gå om; beskytte, redde, omgaa der inde oc vdhielpe. Jes. 31. (Luther:darinnen umgehen): lader ethers wisse bud omgase oc tillssige (1577), n. D. Mag.l. 18; hand omgick ov prædickede, Brochmand, Post. II. 20 (= Matth. 9.5; 1524, 1500, 147: sickomkring): skal det omgå iblant borgere og bønder. Chr. V. D, L. 1-7-2; skal oldermanden omgane for at udsøge de fartøvg. Skipperlagsart. 19. 1685. art. 11; vbeo, ompaaer, omvandrer, ou- ringer. Nucl. latiuit. 331, 327. — tm. skiftevde i en vis ordeu: sande- mantz towg scall wære eth omgangendes towg, swo at uar træ haflue wærit sandemen eth aar omkring, tha skulleiden fire andre tiilskickes. (1496). Hiubertz, Aktstk. om Arhus. I. 83. — 2) omgå, omringe; alle hed- ninge haffie meg omgangett, men jj herrins uatfn skal jeg thenom aftslaa, Ps. 1180 (Fr. Vormords.; Chr. Pe- dersen: krinysettet; 1350 og flød: om-) kringsette). — 3) gå til ende: Vedel, Saxo. 134,580; iaden kort ild omgaar, Vedel, Sv. Tiuvesk. 168: vertensnnus, omgasit aar. Coldiug, Etymol. 1413: omganget. sst. 1420; -— der aaret vaaromgonget. I Kr. 21: ( 1550; 1607: der aaret vaar omme); omgongne. Jer.; 28.3; før end aaret vaar omgangen. Hvitt. III, 78; at i, før aar omganger, kand mig barsel-brev tilsende. Bur- ding, 1. 132, omyaar, sst. I. 100a; — lør thett aar om-yangendis vaar. Grundtv., Folkev. V. 1. 3862. — før (end) vo. o: inden det er til ende, forbi; the bliffwe Christi egne, for en owsoar. P, Elieseu. 69: i skulle lenge blitfoe her, før om gaar. Pallad,, Visi- tatsb.10.5.—4)have vmuavsg; engin i0ma elfter ten dug ialæ meth hannom eller om vax met hannum, Mandev. Rejse. 187.45: som den vel betinder. der met dem omgar ve handler. Beriw, Weigere. 3: — tv haffwer omganghet med wise klereke, D. Skuesp. 48; alle de, han- nem haffoer omgangit met, n. Hem- omings»on, Ligpr. 0. Herl, Trolle, e1; — art med art omganger ve verdensaa udbreder. Hexaem, 295; — virk, ; 2nogle havs beste veuner som omginge bannem daglige. Hvitt. I. 148: — 5) oa, med »: a) give sig af med, ar- bejde på; som forwnden wordher, at + Phan owxar ther met, met ord eller gerning at forrudhe konningen (1443). Kbhvus. Dipl. L 170; kom foræ her- ræne, at han om sik met saa dan forred- elsæ, Maudev. Rejse, 174.m; (1558). Rusenv., G1 D. It. 255; IV. 134; — som omsinge met spaadom oc troldoms- konst. Vedel, Saxo. 9; er det holst- isehe raad hemmelig omgangen met, ] oat hendis naade skulde indføre bannom vdi førstedomnene, Hvitf. VIL 1: att- schillige spøgerii, hun schall werre med omgangenn (1621), n. D. Mag. L 379. — bh) haudle med, behandle; huor- ledis mand met helligen om. gaar. P. Smed. 437; den, som omgaar med vis-dum, havd skal vodkomme. Ordspr. 28.26; met fangerne skal icke wmildelig omguaes. Hvzolund, Susauna. 48; huorlunde de omgås met hussholdning. n. Hemmingssøu, Om Ægteskab, 150; havd saa talskelige haffde vm- uaned med (intherne. Lysehand. 99; er det dvg it menviske heel fornøden, vide rettelig der med at uingaa. Skon- ning, Hed. Philos. 344: hvorledis den omguar med maden, Holst,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᚵᛆᚿᚵᛋᚯᚠᚱᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.