Omdrage

The Old Danish word Omdrage can mean:

• 2o. virk. 1) trække, føre om; i tir oc tiufve stund den ; uaudske jord omdrager. Hexaewm. 180: D, Saml. V. 193 (se ovf. IL. 1142); hvilcken konst oc hiul en hest meget hehendigt udi vandet omdrager. Wol!T, lneumion, 105; saafremt din havnd ey om pennen tager og effter div behag omdrager. E. Nanr. v€2". — 2) drag» wom (i); met mine tienere omdrage oehesøge alle de kyreker (1586). Khist. Saml.3R, VL 479 (måske her i bet. 7)); lev hafver omuraget det gandske land ve vandret der udi. Bruce hinand, Post. 1.246a(= Jod. 1.…, 1950: draget igen- vem; 1007: draget 00). — 3) strides um: kong Valdemar fick da riget alene, som Svend oe Knud omdroge, Vedel, Viser, L nr. 2. v. 14. Smlyn. drage 5NS) ovf., se vusn 1. kliukebånd. — 4)betrække, overtrække, omvikle; sån ulle stuftuer med sort klede schulle omdragis. Bøsenv., G1 L. IV. 294; blifftuer den med en liden tynd hinde sudragit, Skonning, Hed, Philos. 76-77: weggene vdi samme stoell ere —vidraget met trygt forgylt leder (1850D, Saml. I. 123; fruerstuen, som er med forgyldt læder omdraget (1653). Hist. Tdskr, U. 479; Psalmedigtn, 1. 201,3: klædet vij alle de gemacker, som tilforn baffuer werritt omdragget, er al deelliss borttaget (1845). Orion (kvartalskr.). IL 204; — miu beder- hat med temten basnd omuragen. Bor- ding. 1.53. Smlyn. drage 4) ovf. -- 5) hære over med, eftergive, finde sig i: omdragede och forlode samme herrer suadann. straff, som mesther Haforskulditt haffde (1033). Khist. Saml. V. 15 (= vmdrøge. Hvitf, IX. b3); Huberinus, Guds stralt oe wrede.1205 (se ovf, IL. Ha): som bendis busbunde ret elsker oc omdrage kanBevm. Weigere. 150 ; baffue nå af vor synderlig »unst omdragit, att JeKricksen velr haus medttølger neffningeskulle for forst sag verre ufelde (1573)Rosenv. G1. D, UL 208; — tbe (2: sv d(Guds hellighed, menneskets synicke omdrage huer unden eller bliffwe otfwer eens, Malmød. 46. — o. med i samme bet.; omdrage met alle tulmodige, ; som oss bryde emod. Chr. Pedersen.; IV. 312.32; (1557). Khist. Saml. IL410; 1576). sst. VI 352; du omdrager met menuiskens synder. Vist. 112 (1590; 1607: seer offuer); vilde Gud icke spare sit eget folek oc omdrage saadan foraetelse oc forfølgelse met dem. Tidemand, Post, IL 153; L 85; er bleffuen oss nogit salt svhyldig 00 er begierindis, att wij samme salte medhannom wille omdrage (1578). n. D. Mav. 1.21: Ranch, 11; den «ne maatte jo noget lide ve omdrage met den anden. Hvitf. LV. 524; hvor kirekerne ere for- armede, der kal oc heretiter med den- nom omdragis (1643). Roseuv. G1. L.; IV. 397 (= Chr. V. D. L. 2-22-52).Jvfr. gl. sv. zudh wmdrogh thina syndh. Hel. Bernhards Skr. 344. — 0. sig2: enes; hand. met adelen heller icke vel omdrov sig. Bvitt., Jeus Grand. a3".— 6) If. komme over ens, eues om; paciscor, omdragis om noget. Col- ding, Etymol. 860; Step, No- menel. II. 991. — T) uvirk. drage om: du har været ben i tire dave, kandskee om dragit ol at smage. Dr.). ; Æielpelas. 20. Smlgn. i. umtragen sunt drage ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᚦᚱᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.