Ombygge

The Old Danish word Ombygge can mean:

• 20. bygge rundt om; at omgifve, ombygge, circumdo. C0-us, Orbis pict. 223. Smlgn. sv. umbygga. Ombære omvære, undbære, und- være), go. 1) bære om; lod sig saa ombærei moders liff oc barm. Psalme- digta, I. 251b: at ombære, omføre, circumfero, Comenius, Orbis piet. 76: Sørterup, Skansekurv. 81 (se ovf. I. 23325): — med pris ombæres min (2: sang) i alle verdens egne. Fors. i de sk. Vdskb, st. VII 254. —2) oppebære, modtage; met huilvken (9: fæstning) de formente dennem at kunde igientage, huad de haffle tilforne ombaaret aff de EngelskUvist. I. 39. Smlgn. ovf. bære 5) og 15h.—3) miste, undvære; thæthere goets mest ogh. vmboret hafuæ (1388). Grønblad, Kållor til Finlands Medeltidshist.17(= Hvitf.IV.87); hwo som noghet ombar aff sith, ieg gaff thz threfoldh i gen af mith. Rimkr. d4'; om han sith lif omboræ. sst. f1; (1505). Rosenv.,G1.D.1.34; P,Elie- sen, 21; Psalmebb. I. 143; thalfue timelig ln, huilken menniske icke kand myste eller ombære (1530). D. Mag. IL 119; der deres konning ombaar (1533). st. I. 245: som ey kunde und- bæris (1627). sst. VI. 211: Chr. Pe-dersen. IV. 5085; Døded.3%; 11544, Geh. Ark. Årsb. IV. 265: saa ille som wi kunde ombære mad oc drieke. Herm, Weigere. 10; som rig er oe naaget andbære kand. sst. 182; iey haffuer dinpriss aldelis intet beholf, ieg kand velombære dig. Tidemand, Post.1. 109"; Vedel, Saxo. 12; Kortvending. v. 64; umbære noget, cureo. Colding,Dict. Herlov. (Nucl. latinit. 110: undværer); (1643). Rosenv., Gl. L.IV. 383; om du ey beskiærer halfflykke oller heel, jeg gierne dend ombærerKingo, Psalmeb. 490: huo for meget vil begære, maa det oite alt ombære.P. Syv. I 49; — før skul vi vor tinnist -omuere, Grundtv.,Folkev. III 159a; ombere, sxt.; eders eget liff, soville nødist omvere. sst. V. 1262 (=som ieg n. ombaare. sst. V, 21 h); — jeg kand eder ieke unduere. sst. IL.31b; hvor megen flid ieg har giort for fred aL nyde og omvære tvist og strid. Bor - ding. I. 235b; ombære, sst. I. 1580, — 4) o.med o: a) hære over, tilgiver » 240hedher iegh, at the vmbære met mik, ym 50 ær, at ieg foer vil. I. Suso. 2.s-s: thet bether jech ether, ath i ville thet mæt mek ombæræ, Romani. Digtn, IL.217; thet wil jech saa om bæræ medh thik. sst. I. 383. — b) spare for; at thu so hafde vmborn met thegh. sielff aff so stor drøfuels ve met oss af so stor ankels. H. Suso. 21.120. Al- deles med urette kaldes i Mo 1. O. bet. 3) et xanske andet ord (end bet. 1)), og det er efter formernes ælde og hvp- pighed tvivlsomt, om E. Jessen (ie, u Etym. Ordb. 272) med rette regner ombære for ændring af undbære. Suar- ere er hint opr. og ændret efter på- virkning fra Tysk. Smlgn. isl, umbera (til bet. 4); al. sv. ombåra (i bet. I og 3, se Ihre, Gloss, U. 285); Grimm. Wb.: entbehren.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛘᛒᛦᚵᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.