Olsmissekrog

The Old Danish word Olsmissekrog can mean:

• no. Olsmisse er st. Olavsdag 2; 29 juli (jvir. Fritzner': olatsmessa; gl xv. olssmesse, se Så der- wall: olafs miissa). Til denne tid er den vamle sæd opbrugt, og den ny ikke hjem-ørt, derfor bliver o-k. et udtryk for trang; tag vare paa olssmis krog, i tide hølt vel til raade. Ranch. 346; om det saaledes nu til høsten fremgang fuuer, da frygter honden ej for olsmys-krog ad aar. Bording. IL. 73; naar kornet ude staar, og det er olsmys-krog. sxt, II 120; det er i olsmisse krog (da er størst mangel for bonden). P. Syv. I. 301 (overskr.: mangel), hertil i reg.: olsmisse krog, naar det er knappest for bonden mod s. Olufs dag; — aff Ølmiss-krog gaar vide sagn, lidt kand dend ieke tette, Gerner, Hesiudus, 184; — en tne. sæderugh vet michelsdayh cialte 2 slett dr. p 00 i Volmysskrog sialte den miere. Jydske Saml. V. 83. J. form, jvir. Varming. $94; Thorsen, Nør: rej. Lydlære, 3%, 36; — til oolsmiss'jeg betaler. Bording. I. 53 (2: til den tid, du der er mest brug for penge). Swlgn. Rietz: olsmåss, olsmissekrok- eu. — Sankt Oluva told, no. en afgitt til kirker opkaldte efter st. 0.; het gots, ssom kronen och bisperne: spleye att haffue i samme tvende stygt (9: Bergen og Stavanger) och sanetj Olufs told i Hettelandh 1337). D.Mag. 3 R. VL 156, Vel kun kendt i Norge, jvfr. Fritzner?: vlafstollr, Derimodnævnes ydelser: in truncum besti Olauj (1275). Kbhvns. Dipl. 1.24. — Olsok, no. olavsdag; som udi froste-aar nat- frosten Ool-sok falder. ITexaem. 149, i ri 5. OlufF dag hager-fvør (en tryktejel misforståelse for: haa er førre cl, lign., jvfr. gl. n. slafsmessa bin (fyrriSom forkl. i r. viser, er ordet rent a.Jytr. Topogr. Journal f. Norge h. XIX. 62; Aasen: Olavsvoka: Fritz- ; Pner": Jlufsvaka. Bindestregens urette plads har fremkaldt en uheldig forkl. i V. 5. 0. Om, fho. 1) omkring i; hand skulde Jære mig at gaa om by ve tiggealmisse. Pallad, Visitatsb. 76.5; (1681). Hist. Tdskr. IV. 536 (se ovt,u grandefoged). Smlgn. Fritzner”: vm 4); Ihre, Gloss.: om 4); Aasum 2) samt fyg (føjt, før) om by ovf. — 2) ved, me; følle the hedne hwer om aunen, Romani. Digtn. IL 27.15 (= Chr. Pedersen. V. 0.:s); nu sprevker det flux mund om anden, Ranch, 89; skeede der thvg om thog imellem Polen, wMarck oc Pomern, Hvitf, III. 32; se også ovt. IL "6las2. — 3) i stedet for; alterno, setter en om anden. Co1- ding Etymol47;Steph.,Nomeucl. U.94; Nul, latinit. 22; der mas icke sættis det eene riimmaal om det andet, ey heller for det andet i it vers. S. Po- velsøn. 892. — 4)for, i forhold til; giør collirium um thæn madæ stort, som undæn: ær. Arnemagn. Hdskr, 9— ur. 187. 65.14; saaledis tinge de styeke um: stycke och. saa gaat som lige skade,Vedel, Saxo. 415. — 5) for, med hensyn til; the sørgde mere for theres ' hwnde en om. theris folk. Roman. Digtn. UL. 1024 (Chr. Pedersen. V. 70.175: for... for): gruer mand om det menuiskis salighed, Pallai, Vi- sitatsb. 9.57; husd Gud huffuer for- skicket om hannem. sst, T4a3; — om. disse formaninger vil jeg en anden tid tale mere om.sst.129.2,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᛚᛋᛘᛁᛋᛋᚽᚴᚱᚮᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.