Øgning

The Old Danish word Øgning can mean:

• jf vatnsø.Øge [øje], no. (is! auga) 1) øje; AM J87 1527 (ovf. IV. 19827); thit øghe skal ickæ spare hannom. 5 Msb 13e (ÆB; 1550: øye); HS 1386 (ovf. u. bråhår); — Luc 46 (ovf. u. ende 2: pande); ieg eth øwæ ther mystæ. Rkr n5' (= øghæ. Rkr" v4155); offwe, owebron, øwenlogh. KhS VI. 464; miste der sit ene iffue. OP V. 441s; hand slog mig ved mit beste syfue, Dmdo TI (rimord: drijffue); — ,sluo thend hiurde wed yee. DgF I. 243», j former, jf Jensen, Vendelbo- mål $ 262. — fit.; saa met mine øghæn. HS 849, 5820, 26, 27, 82 25 (ovf. IV. 32542); — spyttæ the hannum i øghen, HKv 1520; beggæs there øghen wordho opplathne. 1 Msb 37 (ÆB; 1550: oyen; 1647: oyne); thine øgen er blinde (1510), NaM Il 825; — ssom icke stwness for oghnæ. T 19; seer thw icke nv, om tw haffuer øgne. PE 64; — CPL 8 (ovf. II. 489287); — kongen seer10 aff 2 thrælss owen vdb. Rkr 05"; — vore øyen. TdmU c4"; øjen. PG 171: — opløfte sine øyne. BT I. 7; — for- skæl mellem øjene og ørene. PSO I. 64. Jf- Wimmer, No bejn $ 69. — blåt ø. (sv blått åga) 0: øje mærket af slag; sugillatus oculo, en med et blaat øye. Etym 1261; Steph I. 244b; om hand icke undertjden hafver faaet et blaa øye, BT IL. 29 (frgd. o. ovf.II. 477a11); en tyvr med en fiel for panden og en kone med blaat øje bære merke for deres udyd. PSO I. 436; jeg vove skal med ham for saadant et blaat øye. Ped Pårs B 1, $ 1 (Liebenb udg 36). Endnu alm. — våget o. (sv vaksamt ga) 9: omhu, påpassen- hed; se ovf. IV. 889b16. Endnu alm. — binde (vende) ens øjne i blår, se blå (ovf. I. 2312); Heg 86; jeg som min konges tro mand har vendt deres . øjne i blaar. Vaupell, Griffenf, IL 158; — gøre e. 0. i D. M. — fæste (have, kaste, skyde) ø. på (til) 9: se; de feste oyen paa styremånden. PISk a8"; den deiligste jomffru, som hand nogen tid vilde feste oyen paa. VS 25; Steph II. 184 (u. aspecto), 880 (= 1 defigere oculos); — cupiditate rei visæ teneri, haffae øye paa noget, s kast øye paa. Etym 578 (u. adjicio); Steph II. 49 (her: se på med begær- lighed); — kåste øgnen till pijgerne. DS III. 295; kaster øye til nogen. Dict (= libare aliquem visu). Endnu brug- eligt i forb: k. et o. (øjet), jf: kast et øye paa min møye. Brorson, Psalmer (vArlaud), 141; sv kasta ågonen på; — Etym 665 (ovf. IL 862b29). — have o. på hver finger 0: se sig godtt for; PSO I. 465 (ovf. IV. 5282). Nu h. ct 0. 0. 5. v. — kryste 0. ud o: blænde, bedrage; PIV 11212 (ovf. III. 45542), jf sst. 194-5. Udtr. skriver sig fra 4 Msb 1614, der i de gl. overs. er oversat ordret, Vulg: sculos nostros vis eruere (if LXX); ÆB: wilt ok vibrydhæ wore øghen; 1550 (og lgd. overs.): riffue vd; nuv. overs.: blænde. — se ø. af 9: vende Sine ojne fra; elsker sa sine penge, at mand icke kand see øje aff dennem. PBd 161. Jf ovf. IL 589b8. — slå et ø. ud; excutere oculum, slaa it øye vd. Btym 1026; Steph II. 550. — det 1mentes, at en tyv ved trolddom kunde miste sit ene øje og derved rødes; se (1614). Kinch, Ribe II. 892; sæt saa amme någle derpaa, da mister tyven øjet. JS IV. 138, 139; VIn. 91. Jf Jm 208: ieg tenkte, att ded, som hun hafide paa ded cene øye, kunde wel wære kommen for noget disslige att haflwe funden; WIA 164, 494; Da . øgIX. 190; GrimmM? 1197; BW HL» (259. — 9) af 0.; — sætte af 0. 0: til- sidesætte, ringeagte; saa skamme- lig hafde satt Gud og sin konge af oiene. Vavpell, Griffenfeld Il. 146. — 3) for 0.; — have for ø. (sv hafva får ågonen) 0: agte på; haffue faar øigen. HWR fort 6"; dette skulle kong- er for øyenen hafue. Rerav, FredrIl Kr f8. — stille f. 0. 9: fremstille; aldrig or lasternis slemhed saa flittfor øyen stilled. BT" b1; dermed vil stille os for øyen, hvad vi skal giore. GH dedik 4"-5. — tjene I; o. 9: ind- smigre sig hos; Tleg 153 (ovf. III. 88421). JF øjentjenere. — være f. ø, o: kunne ses, være til; arme fader- lse bornn, som mu (tieswerre) for ogne ere (1836). Rsv% 1V. 160. — 4) til 0.3 — skjude til 0. o: skyde med sigte langs skydevåbnet; en Iskøtthe, som skiuder til oye. Hvf VIL 117. Om fremkomsten af skydevåben, der lægges. til kinden for at tage sigte jf År 1872 249M, — 5) under ø. o: 3) (sv under ogonen) for øje, til; at huer mandt scal ieke løbe thenom wnder øghen, met huess ærinde noghen kan haffue till samme furste. PIS 264; thet hans kon. maiestats eigne persone under øyene beskicke (1536). DM IIL se 85; ble OG skicked demnom vnder oyen at forfare deris begiere. Hvf VIIL. 308; ladet disse skriffter igemmelsee Oc komme alle fremmede riger vnder øyne. Lysch præfat 14; haffuer kast den rommersk gesant ynder øyen oc sagde til hannem. SkP 321. — gå (se, stå) u. ø. 0: gå mod (ikke frygte), trodse; en dristig mand, som taar gaa fienden vnder øyen. HelvC 11; en mæetig krigs hær, hvormed de gik dennem under øynene. RFII 133; — hafve værit færd- ige hin anden at see under øyne. Bernts I. 285; som nock og tør see en vreed karl under øynene. Moliére, Le dépit am. (1724) d5; — staa mig wnder øgen, naar jeg wnderuiszer dem (1546). KhS VIII 376. — b) (mot under ogen) imod, til skade; han hafide sæntt oss koningh IT under øghenn oo till thet argeste siit budh (1502). Røv I. 28; II. 246; gick sagen hannem vnderen, da skulle han steniss. CP I. 824stående udtiyk, jf VdS 179; RFI 172; GhA IL. 247); dommen gaar han- nom emoedt och under øynene. Rsv% IV. 23; the anslag, som Luther wore til wilde oc klerkerijd vnder ogen. PE 70, 486; kom vered hannem vnder ogen. OP V. 41615; (1549). NAM HL 61; huiloket dig kunde komme vader øyen eller til skade. HWR 141%; VdS 423; Bunt? I. 150 (ovf. IL. 873.218).ig 0 — €) gå 1. 0. o: søge at vinde, vise ærbødighed; hyoklere oc øyen- tryckere, der saa behendigen vide med slig oredentsen oc reverentzen at gaa alle mennesker under øyen. SKH b 1; sin mand hun under øjne gaar, som det sig bør og sømmer. AB I. 5; M. — 6) plet, mærke; canis, it oye paa terning. Etym 156; senio, sex øyne paa terningen. sst. 1165; Steph. 228a; øyne paa paafugle-rumpen. Steph I 1170. Eudnu brugeligt. — Jf bal, glar-, katte, krage-, krans-, krebs-, krevittes- (IL. 649bs2), Jeffel, nattergale…, negen-, Di-, nåde-, Dål-, oxe(n)-, plire-, ræve-, skalke-, skræd- der-, slumpe-, små-, sætte-, tindre-, vinke-, vor-, Dlinkø.; bal-, blink-, en-, glas-, kik-, klat-, pind-, snar-, stub-, sur, svag-, trut-, tung-, tvær-, tør,var-, vind-, vågøglijet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚵᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.