Øfojvrighed

The Old Danish word Øfojvrighed can mean:

• no. = øverbed; at alle hande nade kommer vti eder rigeligen, at i vt 1 alting haffve øffuerighed. 2 Kor 98 (1524); Fil 412 (sst. ovf. IV. 911 bs). — 2) (mnt overicheit, ht obrigkeit) I nuv. bet.; — bunk.; al øffrighed er skicket aff Gud, den, som hende staar emod. HWR 10 (= Rom 1812; 1550 og 1607 i v3: saa skalt du haffue loff aff hannem, men hank. vist kun efter tanken); huor øfirigheden haffuer faa feste, der er hun snart affsæt. Hvfo IV. 528. — ik.; takker Gud, der os godt øvrighed tilsender. TT%+ VI. 560; — MP 85 (a. magistratus); Etym 706; Steph I. 2698; — som de haffue brutt imod deris offuerighed (1546). TT 1840 II. 182. — wære werdtzenss førster oc offrichedt vnderdavig. Art (v Rørd) 29; — fit. 2; herrer och alle øffuer- ighedt. NPF 24. Jf ovf. IV. 696b12; andre fine oc forstandige øffrighed. VAS fort 13; begerit andre øffuerighed offver sig. Rch 6. Jf omgangsø.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚠᚮᛁᚠᚱᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.