Odin

The Old Danish word Odin can mean:

• se Soderwall: odhinsvala, og Dalin (u. stork). Over (yver, øver), tho.
• 1) oven over, oven på; giure thry kors af«olie mæth ullæn yuer saret. Arne- magn. Hdskr. or. 187. 87.:0, 2 (se ovf. Il. 59945); haldæ sine vehæn ofær røghæn. sst. 14.44; om bloth ær ouer øghæt ganget. st. 18: ofæern- ænderne. sst. 36. —
• 2) ud over (om udbredelsen), i: Hell. Kvinder. 13-r(se ovf. (31 las =Matth. 26.13; 1924 og lyd, overs. : 1); Psalmedigtn. Lu (se ovt. UL 2712. 18). —
• 3) hen soover; op at Saudbækkæn thæt, sw væsten tare ær, thwert jwær Towm» biærgh (1404). Molb. 0, Peters. 194; wildæ sangæ ywer forseretnæ bro. n. D. Mag. V. 172. —
• 4) ved (2: rag- unde op over); och at brødhrærne plæves thæs bæther hwert aar uppa then samme aartijths dagh owerhordh (1400). Molb. 0. Peters, 94; tha ieg kom offuer henues faders bordb. Rimkr. v5; Ramanut. Digtn. II. 108; (1522). Rosenv., GL. IV, 118; denne for- maning gjorde vor herre Christus i nadueren offaer borde. Tidemand, Sjæl. Urtezd. 05": hun sagde mig det :strax offaer mit bord, Heru.Weigere. 94 Kortveuding. v. 2153: huileke rim salige her canceler loed oe da irembære kiere her hoffmester otfuer eders hørd, Vedel, Pavekron, fort. s2: Vedel, Saxo. 39; Ranch. 12; at wi mas tindis olfuer hans bord met ærhe i himmerige. Colding, Kirke- hist. øre 2, — ther the sadhe offuer there madb. Romani. Digta. II. 213tæk them mad. sst. LL 99 (= sv. ower ihera mast. Ivan lejonriddaren, 92); offter afftens maaltiid begynte slozf, iblaut anden tale att sige ul quinderne. Jammersm. 56: offer alltensmaaltiid war slozf. meget lystig, sst. 69. Jvør. Fritzner?. L 169-70; Såderwall. I 6153-16; Seh. u. L.: over 1), samt udover odf. — 5) over for: et wachtthusz att giøre, som skall »staa thuertt offer thett anditt (1584). D. Saml. V. 189. — 6) (i forb. med side) ud over (om retningen), til; togh her Walther hanum wiidt sin handt och drog hanum vffwer en side fran folekiit. Brandt. 319.71 komme i allene otfuer en side til it øde sted ++. oc hand bort fuor offuer en side. Mark. B.s1,72 (1524, Chr. Pedersen: 1550: offuer side); hand tog hannom s otfner en side. sst, 7.3; (Chr. Peder- sen, Tidemand, Post. I. 105: offuer side; 1550: besynderlige); Mark. 3.52 (Chr. Pedersen); P, Eliesen. 121; est du redder, tør du icke biide, sas rid du ollter en side. Grundtv., Folkev. [IL 580b: forglemmer icke at legge en guds penge offuer en side. Pallad. Visitatsb. 57.n; Hege- lund, Susanna (Smiths udg.). 52; so- også afsides; anner creatur som hoo ower ien sidhe i hol oc skoghe, H. Sus0.90. Jvfr, Silerwall: sipa3)— T)ud vver, foruden, ved siden af; thebafftæ tha wiuet hanom the peningæ ygen, som hav halitæ thet inløst fore, yuer thet, the hafftæ ællærs wæræt hanom plictigh aff rættæ (1409). n. D. Mag. VI. 13; om bv joledær andre hustrwær ower them, 1. Msb. 31.50 (GI, d. Bib., 1550, 1607: 1647: for- uden): at ieg ey skulle fongge en sorg olfuer en andev. Fil. 227 (1924 0. tud,overs.; Chr. Pedersen: en sorg paa en anden): oifir thesse alle emellom v»s oc ether er en stuor suaal befestit, Luk.16.cs (1524 og flyd. overs. ); halve udsætt og forpantet alle huse og slotte og end olver det taget pendinge paa rente (1536). n. D. Mag. [II 4; offer dette altsammen, som ban her siore, tilsngde han kongen en skat hoss Bøge ore. Herm. Weigere. 149. Jvfr, Så - »derwall: ivir IL 13). — 8) mod, trods; ther slases og ødeleygis høig- diur endt nu ther uti Jutlanudt over the vor forbudt och breve, vii therom have ladet udtgange (1528). D. Mag. IV. 283; tiltallett thennom for Hans Uffuerssen som theris broder ihielsloo offuer en bødhtt budh (1539), Rosenv., GL D. IL 101 (jyfr. ofoa bøtær bøtæ. Er. Sj. Lov. II. 7); skeer nogen blod- styrtning offuer saadaune deris cbriste- lig raad oc tilbud, ville de vere vnd- skyldet. Hvitf. VIL 299; — også mod, til skade for; thættæ skal man læsæ iuer siukæ øghæn. Arne- magn. Hdskr. or. 157. 23.12; er wd- lagt at omgases med troldumb och att haffue en bog, huoraf hun leste troldomb offner tolek ... læste hun dagligen oifuer dennum den 109 kon-ning Davids psalme, indtil hun hørte, Christoffer Basse vaar blefften siug (1625). K hist. Saml. 3. R. [II 219-20. Jvtr.nt. boven, se Sch, u, L. I. 109 D. 14-10. — 9) om. etter; Dipl. Chr. L 5. (se ovf. u. forde 1)): sst. tilføjes: thet er sondagheninfraoctauas corporisChristi; brevet er skrevet 3. pinsedag, hele ud- trykket altså = nuv. på søndag otte dage. Jvir, Fritzner?: ytr 7); $6-derwall: ivir IL 1). — 10) over 10: med magt over), på; rættæ ywær hans hals. Rosenv., GL. V.36; Dan kuning ower Withæslæth. n. D. Max. V.163. Smlgu. Fritner?: ytr 10).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚦᛁᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.