Ødig

The Old Danish word Ødig can mean:

• to. ledig; inanis, ørekeløss, ødig. Etym 598. — Ød[r)k(en), no. (fsv ådhkn) ørken; som æræ j øtkæn. ÆB 1 Msb 146, 2 Msb 1522 (1550 begge st.: øreken); so for han i øtken. RD JIL 1828 (= ørkenet. CP V. 12418); GkS 83" (ovf. IV. 250bæ); — i thet ath the skuldæ deo i øtknen. Br 15218; — Israels folk i ocken waar. HM 4; — våj øycken saa rigeligen bespisede fem tusinde mend. T 281; — eremus, en odk. CPV (MP 221: øreken);, — at hun kundde flunet vti ørekenet, Åb 1214 (1524); PISk c7 (ovf. III. 821227); 4 TV 95 (u. desertum); en orcken. BTI. 121.— TV4 170 (ovf. s978am0); dette er en ørek. Matth 1415; solitudo, øde oc ørek. Etym 1189; da skal hand icke seeis i een ørck. JDM a7'; — fit.; tok er ther thoo ødken. MR 15216 (if not 40); — de øde øreker. Pz 364 (1550, 1647). Som det vil ses, er kønnet vaklende; i Sv hunk., isl audn, hunk. og ik. Om opr. jf Råq s 1IV. 329; V. 14, 27; Jess: øde; Var- ming $ 98 anm. Bl I. 37-8. — Jf ud-, vilde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.