Øde

Old Danish Dictionary - øde

Meaning of Old Danish word "Øde", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Øde can mean:

to. (isl audr)
1) i nuv. bet.; CPV (u. vastus); Etym 1390, 550 (u. inhabitabilis) ; til en weyg ... hand er øde. ApG 82 (1524, OP, 1647); Mark 145 (1524 og flgd. overs.); wdi denneøde ørck. TV 170; iorden vor øde. I Msb 12 (1550, 1647); Jer 42,27 (sst.); lægge 0., se ovf. II. 867a2. — særlig ubebot, udyrket, for- ladt; (1466). GhA V. 68 (ovf. IV. 862 ba); ther schall Jiigge noger øde jorde wti thitt lenn … att handtt ther fore fester hannom thennom (1547). DM4 I. 274; en øde gaards eje. KB IL 435. — af 0. o: fra at være øde, på ny; PN lodh byggæ the 2 garde af ødæ (1459). DMs IL. 260. —
2) i høj grad nødlidende. M. Jf MUD, også således brugt på Falster. —
3) barnløs; GHD I. 239 (ovf. IV. 618a2). Jf hunde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.