Nyttelse

The Old Danish word Nyttelse can mean:

• ; no. brug, benyttelse; de norske bierges bedre nyttelse, Dmrks.okon. Mag. IL 319. — Nyttug (nyttig. nytte, nuttig), to. 1) = nyttelig; hwat som tha. er nyttughere (1438). Geh. Ark. Arsb. II. 40 (=nyttelieht, sst. 11.87); utilis, nyttig. Colding, Ktym ol, 1486: meg tockes, thet skal ware nøttugt at sende ether thend broder Epuphrodi- tum. Fil. 2.25 (1924; 1530: nytteligt); the ere nøttugeste. I Kor, 12.70 (1024: 1550: de nytteligste); — att the oss jkenuttighe ære(1429). Kbhvus. Dipl, I. 150; vuttighere. sst. I. 151; — vvtte at være, accumodatum esse. H. S mit, Hort.synonym. 27"; menuiskens hielp er inted uøtte, Ps. 60.13 (1550; Fr. Vormords.: wndttig). Jvfr, eve, flæde,lle (u, hellug), langagte ovf. — 2) = nyttelig 2): thet skall wære the, som borghemester oc radh tyckes nyttughe wære (1461). Rosenv., Gl. L. V. xux- xsx. — 3) begærlig efter alf. Moth. Smlyn.S0derwall: nyttogher;Sch.u.L.:nutte. — Nyttighed (nytse- hed), no. — nyttelighed; kirkernes 'nd- komme til »udris egen nøttighed. for-- vendes(16X7). G eh. Ark.Arsb.If 273; — thet, som ær høweskhet oe nytte- het. H. Suso. 89,10. Smlgn. Såder-all: nyttoghet. — Wytsom, to. 1) <=ttelig 1): som indehvldis i denne box- til nytsom vuderuijsning. Cl. Pors, Husbog. 17. Smlgn. Aasen: nytsam; isl. nytsamligr. — 2) = nyttelig 3).e. nytteligen. so Moth,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛦᛏᛏᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.