Nusv

The Old Danish word Nusv can mean:

• 10.35 (Se ovt, u. sedmjolk): later seg ev nøgbe met herekærlighet, sst. 16.1: che late seg nyshe enest i thet. 55. 66.9: laver ether unde, Hebr. 13.5 (1524: Ohr. Pedersen us 1350: 1. o. nøve: 1807: nøves): — løi- / ændhe sigh uvitwæ meth wændenmæs oifær, G1, D. Bib. + Msb. 18.27 ludb jeg meg ey uvifge wel, ffør leg slo hannum mzallæ i bielt, Rimkr. b 2; yilmvg-edz bøn lader sig icke nøffue, ior hvommer tiltsud.t hr. Pedersen, L 39: —ogsåi bet: hvre op: thij! at skwaldre, lad tes oovæ, D. Skuesp. 127. — 7) 1.21 i summe bet; swo at meuh altingest wæl metb uvghes i 1358). n. D. Mau, I. 125 (= Kbhvos. Dipl. IL 104): —sva ath oss aldælss nowæss (1452). Geh, Ark. Arb. II. Lill. 13: — sette saadan wiissen, sum hannum noyes meth (1415). Rosenv.G1, L. V. 91: sagen er vundeu, mig nøyes vel. Herm.Weix-t 5 ere. 198; san dennem vel npyes, Hvi. — LV. 129, VIII 312; saadan hiemøittt, svin hende smmmede ve hende vet noj-r edis med. Sm. Sturlesøn v.P. Claus søn. 353. — b) efter nuv. brug vær» tilfreds; huilcke som tha gjorde then- nom en veulig bandell oc thermet skulle nøgis (1542). Rosenv., GID. LT1; da blilfue de blinde oc kunde icke nvgis. Herm.Weisere.29;— skulle Holbeeks menudt nyges medt, hves the hagde indlugtt (1562). Røsenv. GI. D. IL 315; nygis icke nu mangen mandtt mett sitt embitt. Kortvending. V. 2757: — kommer nogen for laudz- sicdommerne och ther fanger Jom paa och ] y ther met nuvgis, Rosenv. Gl L. IV. 23: aequiesco, huiler oe nøyes. Colding, Etymol 1039, 1242(u. sto.); Steph. Nomencl. L36.1905; Nuel. Jatinit. 1499; da skulle i bryde derom et spær, jeg nøjes, sagde Jon. P. Syv, Viser. 195.171. — 3) fyldestyøre, udrede; d. Auders Krage loifued at nuge bannem med 3 pdt. rug effter capitels kivb, dett samme loffuede de andre professores att uuge hipauden (1598). Khist. Saml. ML 64. Skunt den virk, Det. af ordet er den ældste (jvfr. isl. smægja og nægja; Såderwall: noghia; Ausen:ndgja; jvfr. If.i bet.2) ovf.), synes bet. 3) overført fra Nt., jvfr. Sch. u. L.: nogen 2). Moth har nøje baade i bet. 3) og i bet.: fattes. Smlen, sv. nøja sig, udjas samt 3, he-, fornøge ovf. — og

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚢᛋᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.