Nuel

The Old Danish word Nuel can mean:

• lIatinit. 1089. — Navnlig (nævnlig), bio. 1) ved navn; ingen met seer Jeste beraabe eller naffn- ligen beskielde, Hvitf. VIII. 227; sereft jeg til begge capteiner nafnlig Christian Machabeus oc Anders Hansen (1646).. D. Mag, II. 296 (ordet kunde her også opfattes i bet. 2)); sen af vor selskab navnlig Jochum (1684). Bang,ml, 1.32; nominatim, navnligen, ved. navn. Nucl.latinit. 1038; — anckrede ud for en skantze, næffnlig Verder. P. Resen. 401. — 2) nemlig; huor dette er samlet hos et menniske nefnlig blind- hed, egen indbildning, egen kierlighed. M.Henrichssen, Ligpr. o.JorgenRosenkrantz. 129. Smign. t.nament- lich; — Nævn(d), no. 1) udvalg (til at dømme); vedtt nogen, att anden haffuer thett giortt, och hand dyll, tha. werrige søgh mett uefin y kymn eller bødhe XL marck (1443). Rosenv., G1.L. V. 513; IV. 10; (1558). sst. IV. 263; (1643). sst. IV. 370; (1452). sst. V. 306: (se n. konsnævnd); (1472). Dipl. Viberg. BT (se u. kønsnævnd); Lang war på fort herret oe begered en nefind, at hwn skulle granske oc lede ther om (1477). Matzen, Pante- ret. 492; (1485). Khhvus. Dipl. I,r, 220; (1558). Rosenv., g. D. IL 257; ere de vdi en nefin aff menigheden vdi Nørre Judiand vdtagne at lide dom. Hvitf: 1IL. 186; (1582). D. Mag. VI. 179; (1591). sst. IK. 277; hvo sag søger,skal nævn nævne. P. Syv. I. 281. — 2) dommen af et nævn(d); huo i rætten søger den yderste neffn, det er icke miskund, men stor hefin. Herm, Weigere. 281"; ere for gode mend tiltaget att skulle grandske om fort 0 tuende neffn, huilcke aff thenom vedt magt skulle bliffue (1559). Rosenv., GI D. I. 264. Smlgn. Stemann, , elRetshist. 1584.; isl. neind; Lund: unæfnd.samtgåse-, herreds-, kirke-, køns, land(ejnævntd) ovt. og ordholds-, skibs, stokke-, bispenævn(d) ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚢᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Nuel (II)
• Nuel (III)
• Nuel (IV)