Noger

The Old Danish word Noger can mean:

• (naker, nogor, nogel), sto. nogen; ær thet swa, at nakær man wil givæ til stælægilt wrørændæ uots. Univ. Jub. Samt. Bland. 1. 149; (1488). Geb. Ark. Årsb. II. 50 (se ovf. u. løsfejn 2)); tw ikke skalt gøre oss nagheth ondt. 1 Msb. 26,20 (Gl. D. Bib.); ey j nayhre folkæ. ? Mb. | 340 (s3t.; 1950: noget folk); ættær noghre daghe. Dom. 14.5 (sst, 1550; 1607: nogle); — til nogor hans til- liggelsæ | nogræ madæ ... nogor the breff, Molb. o. Peters. 16; nogot alf thettæ forseriftnæ gardh eller gotz. sst. 8; novet. sst: Rosenv., g. L. V. 85 (se ovf. u uidu); stefinænogher byman, 5st; nt, V. 26: sehall tilskiekes nogre. sst. LV, 6: Dipl, Chr. I. 192; noghnæ, sst. (se vvf. u. land(e)kiste); — nogher, sum kronens læn haffuer (1488). Ro- senv., (41, D. I. 91; nogre. sst. I. 18; voger suldh. Rimkr. b2; nogher myne ørdb. sst, c5'; ther jeg fick tha aff nognæ sport. sst. e4"; olympia, nogre lege. Vocab. 1514; hagde noger stene ynder sit hoffuit. Chr. Pedersen. I. 40; nogre. sst. I. 28, 43; noger stwnd, sst. I. 47; P. Eliesen. 34; noger breifue(15$8).D. Mag. VI. 291; noghre. (1548). sst. IL. 16; nogre slachtinger. Tidemand, Jerusal. Forst. a5'; — om voghnæ skullæ jgænbliffwæ. GI. D. Bib,3 Ms b. 26.99; skicke nogne borgere (1507). Rosenv.,G1.L. V.296; (1558). »sammes (XI, D, I. 254; findis nogne ther etiter at side medt sine kniffue (1548). Hist.Tdskr.L 460;nogne gess. Herm. Weigere. 75; nogne indbyggere. B. Tutti, II. 63; de fører oc adviser frem, sas fremt der indis nogne. Gerner, Kpit. 82; noghet engelske kobmentz yotz (1482). Rosenv., GID. I. 18; jeg blelf och snar aff nogitt hagell skud igeunom mynn arm (1565). D. Mag. III.Y8N: — nogil (1508). Brasch, Vem- muetofte. I 36 (se ovf. II. 838h, u, love 1): Hebr. 11.33 (1524, se ovf. u. løs(e)n 2)): undes ther nogell giesteliig (1525). n. D. Mag. V. 48. — som overflødig tilføjelse; der komme nogle mange tu- sinde tilsammen. Luk, 12; løde føre pus volden nogle mange tønder tiere. n. D. Mag. II. 12; nogle mange, som druknede udi en aae (1612). sst. II 36.- un, sfvjå = nogen; havær i sik nokæt sw socmæ. Henr.Harpestr.74;hauær uokut swa af wætæ. sst. 124; nayhen sov tyme haffde framgongheth. GI. D. Hib. 1 Msb. 40.4. - Som bio; til thørræ likom thiukkæs nokæt swa. Henr. Harpestr. 55; jæk uogheth so øptæ. GI. D. Bib, I Msb. 39.14; nigrico, at vere noget san sort. Vocab. 1514 (Col- ding, Etymol: 809: noget eller lidet ssort): suborno, noget saa at pryde. sst. Jvtr. isknokkut sva. Smlgn. islnakkvarr, nikkurr; Soderwall: nokor samt med hensyn tilendemedlydens overgang Var- ming. $ 102. — Nogerhande (nogen- hånds, nogethånde), to. noget slags; engen byman skal giøre anden forkiopp pån nogerhande tinge. Ro»env., Gl. L. V. 306; noghehande. sst. V. 203 (22); skall engen udskibe nogerhande kiob- manskap eller gots. sst. IV. 101; nogen- honds. sst. IV. 17; nogithande. sst. IV. 98; den, som er forkærder faarto mnagen haande gerning. Herm. W eig- ere. 43"; icke giørendis dennem sam- uittighed om nogenhaande ting. Fvitf. I. 55. Smlyn. Soderwall. I. 4628: nokra handa samt hande ovf. — Som bio.; nogensinde; huer mand, som nogen haunde haffde veret til søes. Vedel, Saxo. 458. — Nogerled(øs), bio. på nogen måde; om han kunne nogherletz fanghz thes macth. Rim kr.p2; herræus thin gudbz hastighet skal eynogherledæs wredhes amot thic.G1,D: Bib.5MsD.6.1s (mulig: nogensinde: Vul- zata: nequando); siunis mig, det noger- ledis at kunde skee. Hvitf, I fort. 22; — vorder Jet, som fremmer kiærlighed, ej planted med en putf aff uæffve nogenled. Terkelsen, Chr. Hustru. 118.Smlgn. Såderwall: nokorlepis samt led: 3) ovf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚮᚵᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.