Nøgbunden

The Old Danish word Nøgbunden can mean:

• t. bunden med sma masker. Moth,Nøge (nøve, nytvje, nøje). uo. 1) vfyldestusrelse,tilfredsstillelse; (1397). Molb, og Peters, 72 (se u. munde no. 6) wvF.): efter wor oc theres nøghe ve wilghe. sst. Tl: hafuer drot-ning Margrætæ i peoningæ, mynt ocwecht j myne voghe ve mynne ujort (1400). sst. 91; kendes jezb mevh fult at hawe igieu fonghen til myn nøghe for — forte got. Dipl. Chr. L 15: (1450). ln. D. Max. L 125: (1451). Kbhvn« — 18Dipl. I. 213; move de siøre bannom tylleste effther haus nugie. Chr. Pe- dersen. V.450.-n: — thz uywer froct øv yrther ywer allæ sin land tillnøwe. Psalmedigtn. [ XIlh: — bawereantor — lbetalet mic til nywe (1423). G eh, Ark.Arsb. IL till. 16; til nøye (1690), st.TL. 303: balfwe wphoret (ul wederleetither wore egheuwilie ve nytiwe( 14Mvlb. Gloss. u, Javnet (j. form, jvtr.Varming $8Le; Thorsen, Nerrej. ALydlære. 30. 73); — stiller hans torpaadis kongelighe maiestat ther tor uil frew epther høns naadis kongelighe , Dmaiestatis tulle nye. Malmub. LXXII (Jvir. Varming, 3 94): — kienndis oss sv at haffue oppebaaritt hill yoede reede gved betulninugh etter wore nove i alle maade (1927). n. D. Mag. L 33-54: (1540). Rosenv.. GI. D. L 55 (se u,minde, no. 6) ovf.): (1570). D. Mag, I. 169; em støer deel hatfde sig paa baade begiffgen for mig til uøve at beskue.” Jammersm. 27: du halver givet us il hnuye dit rene livsens ord. Kingo. kPsalueh. 136: det, noget drøjes, kom- ømer vel til uøjes. P, Syv. 129: Vid, Belsk. Skr. 2 R. I 90. — tage til uw 9: være tilfreds med. lade Sig nøje med; hanndtannammitsame bret! til seg och thog thet till tacke oehunøge (1558). Rosenv., GL D. IL 234; saalremt Jens Bang ikke samme hamp vil tage til nøje. Wulff, Jens Baug. 100. — 2) vilje, tilladelse; beplicte wii oss alle thess ingen notfue eller magat baffue. vden buess ther vdi met allesvor samtycke skie kunde (1530). D. Max. IV. 179: lvdeløse lør de vare fohuus vje, fuldkomne, der hand dem irs haand slap efter nøje. Hexaem, 296; sit mig er den ugudelig | haand ettter ) sit nye. Psalmediutu, I. 279b; enid plads, som de kunde hatve rom at spadsere ud paa elter deris eget nøye, B. Tot. I. 112, De forsk. bet. lade sig. uite vanskelig adskille, Stalun. (sl mesdi + al. 5. nævi: Soderwal: nogbin samtmisnje ovt, — Nøge (nøve, nøje, uyge,wnuge), u». 1) være nok. tilstræk…, kvlig: myn trw drotningh høtfner meshfulth glorth, »wo ath mexh ther in fulle-ivhe nøgler (1896). Molb. o2 Peters,: o» fult hauer siort thet, o» uvgher (1397), D. Mag. (V. 300: 1V. 3id te ovt. u, lige, 20. ;11): hauer siort oss sølle reethæ, swaa ut oss aldeles wel ungher,— Dipl. Chr. L 57: han skitttæ son mel-jom the jomfrvær uwo, thetthom nøgæde » vppav. Romani. Digztn, IL. 281 (= av ; them hodhæ nuwes, sst. 158): uoess.y sst: — mith samwidb mowær unk ey,81), Kristi Efterfolu. 1545;-1: — hun bar alt det, mig kvd unje, Terkelsen,strew Sjuogek. I. LAS; — især ib. lade sin n.: wo at jæe later mik aldelis metb nøuhe (1430). Klhvns.ipl. [I 56: H.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚯᚵᛒᚢᚿᚦᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.