Nødtør(f)telig

The Old Danish word Nødtør(f)telig can mean:

• to.l) trængende. banfaldende; GI. D. Bib. 5 Msh. 15.4 (se vt, u. bedere)— lad dine urn op mod min nyttørtelige bøn, Chr. Pedersen. IV. 324. — 2) nødvendiv; theth ær ikke nøthørffte- ligt. 1 Msb. 33,15 (G1. D, Bib.; 1550:huad er det behoff); saadanne udvortes tegne ere de og ej ere nødtørftelige dertil. 11528). Khist. Sam). IL. 548; for nogen anden rædeligh eller nøttørtiteligh sagh (1537), Geh. Ark. Årsh. IV. till. 11: huileke dog icke ere nøttørtelige, menall eniste at bedriffe. praal. Herm. ; deWeigere. 229"; nøtortftelig (1559). Rosenv., GI. D. IL 276; — han vil sgiflue dem deris nødtørtelige føde. Chr. Pedersen, I. 15; de artickle ov ord, som nøitørtelige ære til den euige salig- hed, sst. UL 184; — ærr hænne mæst nodbwrtelikt, Kirkeårets Sondags- evg. 1. Smlgn. tør(vjtelig ndf. — Som bio. i bet. 2); æde nøttørfitelige, huamad Gud haffter oss siffuet. Chr. Sehroeh, En føye forelar. al"; æde oc dricke nøttørfftelig. P. Smed. fY;at Guds tienere vel oc nødtørtfte- ligen aff landsens gode kunde forsørgis. Lyschand. 207; som en god høfding nødtørtteligen burde at harfue. Sn.Stur- lesøn v. P, Claussøn, 327: — wij the sager nottorfitelige haffuer ladett forhøre (1538). Chr. III. Hit. II. 296; æ — den wuen, huileken mand dog uøt- tørtelige haffuer behoff. Il erm. Weig - tøere. 175'. Swlør. Såderwall: nødh- thortteleka; Sch. u. L.: notrotttiken.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚯᚦᛏᚯᚱ(ᚠ)ᛏᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.